Fælles perspektiver
At arbejde med lokalsamfundet betyder i vores sammenhænge at arbejde med skolepraktikkens image
  • via inddragelse af netværk
  • via (offentlig) omtale
  • via fælles opgaver / fælles projekter

De nedenstående projekter vil resultere i modeller og fremgangsmåder for netop de tre områder. Det endelige mål er at forbedre skolepraktikkens omdømme og at give eleverne mulighed for at udvikle deres kompetencer bedst muligt og så meget som muligt i praksis.

     

  
     

 Lokalsamfund: Mellemresultater pr. 15. marts 12
I temagruppen søger de involverede tre projekter at finde en balance med at bidrage til lokale virksomheder / organisationer og gøre positivt opmærksom på SKP, uden samtidigt at blive konkurrenceforvridende.

Projektet ”Den glade væg” har igennem en ihærdig dialog med lokale mesterforeninger og almennyttige institutioner produceret p.t. ca. 50 vægge. Man skønner at komme op på de tilsigtede 100 vægge. Væggene har både skabt malerfaglig udvikling, faglig stolthed hos eleverne og høj bevågenhed i pressen. Projektet dokumenterer p.t. sine metoder til kontakt med omverdenen.

Roskilde TS m.fl. har benyttet en videodokumenteret dialog med en række praktikvirksomheder, for at udpege udviklingspunkter i de lokale SKP-ordninger. Her har man udarbejdet lokale handlingsplaner, som p.t. omsættes til konkrete forbedringer. Afslutningsvist skal forbedringerne måles og fremlægges for virksomhederne. Dialogmetoden er under beskrivelse og grafisk opsætning.

Mercantec kan fortegne succes med en lang række eksterne projekter for og med almennyttige organisationer. LUU´erne orienteres løbende. Minimerc påtænker p.t. en ”ordrebog” i form af en database på tværs af SKP-ordninger, mhp. kvalitetssikring af opgaver udadtil.  Man arbejder bl.a. med følgende eksterne projektopgaver:
  • Tømrer-SKP har opstillet et køkken som et integrationsprojekt. Den lokale golfklub har fået golfbagkasser. En spejderhytte har fået en hel terrasse. For en lokal skole har man bygget et 40 m2-opbevaringshus.
  • Smed-SKP har svejset stivere til en jordvold for et projekt under Viborg Kommune.
  •  IT-supporterne har indsamlet og leveret computere i containere til Afrika (Fair DK). Desuden bidrager man til skolepraktik.dk. Der er dialog med TEC om fælles landsdækkende projekter, og SKP´en kommer til at håndtere en fælles server for samtlige skolens SKP-ordninger.
  •  Auto klargør biler til ”fun race”. Man forhandler desuden med LUU om mulighed for at udføre eftersyn for biler fra skolens medarbejdere.
  • Kontor inddrages i den administrative drift af skolens tværgående SKP-koordination Minimerc.
     

 Lokalsamfund: Mellemresultater pr. 17. nov. 11

På sigt går gruppens bestræbelser på at kortlægge metoder for etablering af lokale, bæredygtige netværk, samtidigt med at eleverne udfører meningsfulde opgaver.

Hvordan arbejder vi med konkurrence-problematikken?

Hos TEC er problematikken blevet vendt i malerlauget, men har ikke givet problemer. Hos Mercantec kommer man uden om konkurrenceproblematikken ved at arbejder med ”AID” (non-profit). Dog har SKP-auto problemer med at skaffe opgaver, da opgaverne her hurtigt bliver konkurrenceforvridende. Projektet vil forsøge med et tættere samarbejde med LUU. På Roskilde TS har der endnu ikke været designet opgaver under dette aspekt.

 

Hvordan skaffer vi meningsgivende opgaver?

TEC giver det mening i sig selv at male glade vægge – det ligger i opgavens karakter. P.t. arbejder partnerskolerne på at ”sælge” glade vægge til non-profit organisationer. Processen vil blive beskrevet senere. Mercantec arbejder med social- og almennyttige opgaver (foreninger, organisationer, klubber), hvilket har resulteret i mange opgaver til SKP. På Roskilde TS har man vanskeligheder mhp. gartneropgaver, især om vinteren.

Der vil blive udarbejdet en fælles idébank med oplagte non-profitopgaver. Gruppen konkluderer desuden, at der ligger et endnu uudforsket og uudnyttet potentiale i at skolernes SKP-ordninger inddrager hinanden i opgaver.

Hvad kan vi på nuværende tidspunkt sige om non-profit sektoren?

Klubberne, foreningerne og organisationerne mangler penge. Den frivillige arbejdskraft er ikke, hvad den har været. Der bliver færre og færre frivillige. Der er et stort marked for dem, der griber det.

 

Hvordan ser vi elevernes profileringsmuligheder ifm. non-profit opgaver?

Mercantec-erfaringer bevidner, at der bliver sat stor pris på SKP-arbejde i non-profit organisationer. Her oplever eleverne anerkendelse. Modsat, når SKP udfører arbejde på skolen, hvor der ”ses ned på” SKP-eleven.

 

Hvordan ser vi muligheder for at skabe langsigtede relationer til erhvervslivet ud fra non-profit opgaver?

Temagruppen overvejer potentialet i del-entrepriser sammen med virksomheder. Her får virksomheden således mulighed for at få den goodwill, som non-profit giver, imens SKP får opgaver i hus.


     

 Lokalsamfund: Mellemresultater pr. 29. sept. 11
Det er indtil videre vanskeligt at udpege fælles resultater i temagruppen. Enkeltprojekterne har hver især skullet overkomme den lokale opstart. Fremtidige bestræbelser vil gå på at kortlægge anbefalinger og metoder for etablering af lokale, bæredygtige netværk.

TEC og partnerskolerne erkendte, at man var nødt til at producere ”salgsmaterialer” inden kontakt til organisationer. Man involverede skiltemagerelever, og der blev produceret farverige præsentationsmapper med udkast til forskellige typer vægge. En sidegevinst var implementering af en ny malemetode til dette formål.

Mercantec viste det sig som en udfordring at etablere en stærk styregruppe med repræsentanter fra 4 af  skolens indgange. En sideløbende proces på skolen omhandler afklaring af den organisatoriske forankring af skolens samtlige SKP-ordninger. Der er iværksat workshops der tager afsat i SKP´ernes specifikke udfordringer og styrker. Bestræbelser går på en særskilt fysisk placering af hver SKP-ordning, men sikkerheds- og produktionsmæssige krav ville gøre økonomien umulig.

I Roskilde Tekniske Skoles m.fl. projekt blev alle SKP-instruktører involveret i at udarbejde et fælles grundlag for det eksplorative interview med virksomhederne.
Temagruppen drøftede desuden muligheder for at eventuelt at énsarte beskrivelser af praktikmål og at nydefinere taksonomien i praktikmål.

     

fælles info