En skolebaseret SKP-virksomhed
Hvad er et "skolebaseret SKP-firma"? Og hvad skal man tage højde for, når den type virksomhed skal oprettes og drives? Ikke mindst: Hvilke forhold spiller ind, når "medarbejderne" er SKP-elever?
De involverede projekter belyser spørgsmål, der normalt typisk vedrører private iværksættere under kommercielle vilkår.
     

  
     

 SKP-virksomhed: Mellemresultater pr. 15. marts 12
De 4 projekter i temagruppen har hver for sig opnået yderst positive resultater med de nyetablerede forhold, der ligner virksomhedsdrift mest muligt:
  • Eleverne udviser en højere disciplin og motivation, opnår højere karakterer i skoleperioderne og ser en bedre sammenhæng mellem skole- og praktikperioderne. Ved afdelings-, hhv. skoleoverskridende samarbejdsformer, kan man registrere en klar nytteværdi, selvom det koster en kreativ arbejdsindsats at få forskellige kulturer til at arbejde sammen.
  • Udadtil har man kunnet levere flotte faglige produkter, som har opnået presse- og TV-omtale. Det er fortsat en udfordring løbende at afklare potentiel konkurrence til kommercielle virksomheder. De lokale uddannelsesudvalg har meget forskellige holdninger, afhængigt af fag og geografisk beliggenhed. Men selv ved LUU, der i starten havde store forbehold, kan der konstateres åbninger, som er begrundet i en tæt dialog med de SKP-ansvarlige og løbende information.
Ministeriets aktuelle understregning af de juridiske begrænsninger ift. at skabe virksomhedslignende forhold (vejledningsbrev af d. 25. marts 12), kræver nogle justeringer af projekternes tiltag. Justeringerne foretages lokalt, og  projekterne inspirerer hinanden til at finde gode alternative løsninger til fx ”personalepolitik i SKP”.

En "iværksættermappe"
Temagruppen er ved at indsamle enkeltprojekternes materialer til en fælles ”Iværksættermappe” for kommende skolebaserede SKP-virksomheder. Mappen er tænkt som et fysisk ringbind, hvis elementer vil kunne blive downloaded frit fra internettet. Indholdet vil bestå af både administrative dokumenter for den daglige drift og eksempler på gode opgaver, kontaktbreve til LUU, eksempler på vision/mission, etiske regler, m.m. Mappen bliver tilgængelig ultimo 2012.
     

 SKP-virksomhed: Mellemresultater pr. 17. nov. 11
Temagruppen konkluderede inden for 3 områder.

Konklusionerne er baseret på de hidtidige erfaringer, som hvert enkeltprojekt i gruppen indtil videre har opnået. Der er suppleret med overvejelser og påtænkte tiltag.

  

1) Organisatoriske forhold
    SKP-virksomheden bør afgøre, hvad firmaet kan og vil gøre for eleverne: Såsom ”styrke fællesskabsfølelsen, skabe arbejdsglæde, øge konkurrencen, skabe faglig stolthed og engagement, justere tempo, give ansvarsfølelse, inddrage læringsrum fra skolen”. SKP-virksomheden bør drøfte, hvilke værdier firmaet bygger på, og med hvilken indbyrdes prioritering.
    Det anbefales at udarbejde en personalepolitik med målsætninger, linjer for samvær med eleverne og en strategi.
    Der bør fremstilles en organisationsplan, med beføjelser og uddelegering af opgaver. Firmaets forhold til den faglige afdeling på skolen skal i denne sammenhæng afklares.
    Fokus på praktikmål bør fremstå tydeligt. Instruktøren kan udarbejde en pulje med faste opgaver og faste rammer, så praktikanterne ved, hvilke områder de kan operere i. En pulje med små faste opgaver kan sikre, at praktikanterne kan være med i hele processen (fx fra tegning til et færdigt produkt).
    Temagruppens behov og erfaringer har ført til anbefalinger om inddragelse af kontorelever eller anden elevadministration, som er en naturlig del i en ordinær virksomhed. Forefindes dette hjælp ikke, anbefales det at undgå at medtage den administrative del af et firma i SKP-firmaet. Fokus skal holdes på kvalitet og produktivitet.
    En personale- og ansættelsespolitik kan fx omhandle disse punkter.

       2) De praktiske forhold


    SKP bør adskilles fra resten af skolen og - om muligt - flyttes ”mandskabsrummet” væk fra selve skolen. Arbejdstider og pauser må ikke falde sammen med resten af skolens for at værne om virksomhedskulturen.
    SKP skal have eget værktøj, således at praktikanterne altid har til eget brug og er forpligtiget til rengøring og vedligeholdelse.
    En fælles identitet i SKP kan opnås bl.a. gennem arbejdstøj, skiltning, firmabil, egen hjemmeside med fotogalleri af produktioner m.m.
    Oplæring skal organiseres systematisk, heriblandt som sidemandsoplæring, hvor de ældre elever bliver inddraget. Men: Praktikanterne må ikke opdeles i et A og B hold!
    Praktikanterne skal have nemt ved at skaffe sig selv information, fx adgang til telefon, computer og internet. Samtidigt skal der være faste regler og retningslinjer, såsom klare opgaveformuleringer, opgavesedler, kvalitetssikring, klare (praktik)mål.

       3) De juridiske forhold

    Som udgangspunkt skal understreges, at skolerne simulerer en virksomhed, men ikke er en juridisk enhed svarende til en formel virksomhed. Skp-eleverne er formelt ikke ansatte, men stadig ”elever”. De juridiske forhold relaterer ellers til formålet med at starte virksomheden, altså at definere rammer, som virksomheden kan operere inden for uden at blive en konkurrent for de lokale mestre.
    Diverse konkrete forhold skal desuden afklares:
    • Forsikringsforhold for eleverne ved arbejde på og udenfor skolen
    • En personalepolitik, under indarbejdelse af EMMA, med optagelse i SKP, prøvetid, ansættelse i firmaet, ansættelsesophør
    • De økonomiske muligheder og begrænsninger skal kortlægges: Opgaver der skaffer penge til firmaet? Opgaver uden økonomisk gevinst?  
    LUU skal inddrages så tidligt som muligt i processen og holdes løbende orienteret. Temagruppen betragter p.t. aspekter af, hvordan LUU kan få ”medejerskab” for SKP-firmaet.
         

     SKP-virksomhed: Mellemresultater pr. 29. sept. 11
    Enkeltprojekterne i denne temagruppe er hver især midt i etableringen af deres fysiske faciliteter: Indretning af lokaler, indkøb af grej og arbejdstøj, firmabil, m.m. Projekterne er også begyndt at tage vare om de organisatoriske rammer: Beskrivelser af personalepolitik, formulering af strategi, etc. Ikke mindst er der afholdt møder med LUU. 

    De første effekter tegner positivt: Eleverne oplever større stolthed end før, tydeligvis i kraft af de ydre rammer. Det smitter af på instruktørerne, som er stolte af at levere ”gode produkter” (= dygtige elever).  Men konklusionen er også, at uanset, hvor meget man bestræber sig på at ligne en virksomhed, kommer man aldrig derhen.

    På Syddansk Erhvervsskole har man derudover iværksat et tværfagligt byggepilotprojekt for at træne lærlingene i samarbejde og for at afdække vanskeligheder, inden man involverer eksterne virksomheder.
    Både Kold College og Tech College Aalborg har allerede haft presseomtale.
    Kold Colleges aktivitetsområder er udvidet til 3 steder, i stedet for oprindeligt kun ét.
         

     De første problemstillinger og succesoplevelser
    Under opstarten med projekt SKP firma er de involverede firmaer stødt på følgende problematikker og succes historier. Den overordnede konklusion indtil videre (november 2011):
    • "Firmastrukturen styrker elevernes faglighed og skaber et godt arbejdsmiljø!"
    • "Lige meget hvor meget vi prøver på at ligne en virksomhed, er og skal vi aldrig blive helt som en!"
    Problemstillinger
    1. Konkurrence elementet
      Hvornår bliver vi konkurrenter med de lokale master? Hvornår tager vi deres arbejde? - Der er meget stor forskel på hvad LUU giver tilladelser til, også inden for samme fag. Dermed mangler der faste rammer, som skolerne kan arbejde under, og kræver at hver enkelt skole holder meget tæt kontakt til LUU.
    2. Forsikring af eleverne
      Eleverne er dækket af skolen - dog ikke under transport og i pauserne, hvor de skal selv forsikre sig.
    3. Personaleforhold
      Idet SKP ikke opererer under Arbejdsmarkedslovgivningen, er der forhold der ikke kan træde i kraft. I almindelige firmaer er der en TR og en AMR, men det er ikke praktikabelt i SKP.
    4. Konsekvens
      SKP-firmaet skal producere høj kvalitet. Det kræver en mere konsekvent linje over for eleverne., heriblandt at skærpe målene over for praktikanterne i forhold til EMMA.
    Succesoplevelser
    1. Små projekter er ved at skyde op på alle de involverede skoler. På nogle skoler er praktikanterne også kommet ud over skolens grænser.
    2. Praktikanterne viser en større stolthed ved arbejdet, og et større engagement.
    3. Det er blevet nemmere for praktikanterne et adskille skole og praktik.
    4. De nye ydre rammer skaber en større fællesskabsfølelse og øger glæden ved arbejdet.

    Nye idéer

    Problemstillingerne og succesoplevelser førte til nye forslag:

    • En ide der kom på bordet var at holde åbent hus for LUU og de lokale mestre, for at styrke kommunikationen og demonstrere, hvad SKP virkelig kan.
    • Som organisatorisk løsning blev foreslået at lade praktikanterne vælge en praktikrepræsentant som "talerør" for praktikantgruppen. Derudover oplyses eleverne om den ansvarlige AMP på skolen, således at de kan henvende sig i tilfælde af problemer.
         

    fælles info