1 motivering - baggrund og case
     

  
     

 Implementering af projektresultater - hvad og hvorfor?
Denne afhandling er opstået af forundringen over, hvordan implementering af projektresultater håndteres, og især projektresultater der opnås i løbet af udviklingsprojekter, som er politisk initieret i det offentlige system.

I det offentlige kickstartes udvikling i et vist omfang via politisk udskrevne programmer, der giver plads til brugerinitierede forsøgs- og udviklingsprojekter. Sammenlagt bevilliges store midler. Uden at der er foretaget en fyldestgørende samlet evaluering af effekten af disse projekter, konstateres jævnligt og på stort set alle sektorer en mangel på forankring og udrulning af gode projektresultater. 

En meget stor del af projekter i det offentlige - fx på uddannelses-, sundheds- eller beskæftigelsesområdet - er forandringsprojekter. Altså projekter, der skal resultere i ændret adfærd hos medarbejdere, brugere eller ledere, for at opnå en procesforbedring. På uddannelsessektoren kan tilsigtede projektresultater fx være en ny kvalitetsprocedure, en ny vejledningsmodel, nye typer læringsrum eller et optimeret skole-/virksomhedssamspil.

Ibrugtagnings- og forankringsproblematikken bliver især fremtrædende i  forbindelse med disse forandringsprojekter, da resultaterne ofte er mindre håndgribelige end fx en ny bro der umiddelbart kan tages i brug.

Problematikken omkring implementering mødes principielt af enhver projektleder. Der kan dog være forskel på det eksplicitte ansvar for implementering, og for nogle projektledere gælder, at deres virke ikke indbefatter andet end administration og rammestyring.

Implementeringsproblematikken berører også programledere, der skal forvalte store ressourcer og dermed har et stort moralsk ansvar for effektfuld indsats af ressourcerne. Ydermere har programlederen større afstand til basis, altså der, hvor forandringer skal finde sted.

Spørgsmålet er, hvornår og hvordan implementeringsprocessen med fordel kan gribes an, når sandsynligheden for ibrugtagning og udbredelse af succesrige projektresultater skal øges.

Steen Hildebrandt påpegede i sit studie af implementeringsmodeller ("Implementation - the bottleneck of operations research", 1980), at der manglede en overordnet model for implementering. Forskellige tilgange og undersøgelsesmetoder havde ført til vidt forskellige modeller ud fra forskellige "view of the world". De seneste par årtier har især været præget af forskellige former for forandringsledelse (debatteret af Jacobsen/Thorsvik, 2008).

Jeg efterlyser en handlingsanvisende implementeringsmodel, der tager højde for en konstruktivistisk tilgang til projektledelse med meningsskabelse og løbende tilpasning sammen med de involverede - uden at tilsidesætte en rationalistisk tilgang med styringsinstrumenter, løbende kontrol og dokumentation.
Derudover er der brug for at kunne inddrage projekters respektive kontekst, heriblandt projektprogrammers rammer og målsætning.
     

 Implementering på erhvervsuddannelsessektoren (EUD)
Erhvervsuddannelsessektoren (EUD) er et felt, der er underlagt politiske beslutninger såvel som erhvervslivets skiftende behov. Sektoren reagerer på disse systemkrav og er samtidigt proaktiv, hvad angår videreudvikling af uddannelserne og erhvervsskolernes parathed til at imødegå elevernes forudsætninger og strømninger i erhvervslivet.

Enkelte offentlige sektorer, såsom Forsvaret, benytter sig af certificerede projektledelsesmodeller, hvor implementering som regel indgår som en fast bestanddel. I EUD derimod arbejder hvert projekt efter eget skøn, uden koordineret styring fra systemet og uden nødvendigvis at have integreret en ibrugtagningsdel i projektet.

Der er gennem de sidste årtier blevet gennemført mange udviklingsprojekter, hvilke sammenlagt har haft en vis effekt og befordret den generelle udvikling. Dog kunne der givet være blevet opnået en bedre forankring af succesrige projektresultater (Cort m.fl., 2003, samt interview tidl. uddannelsesdirektør i Undervisningsministeriet, 2011). Mange resultater er forblevet indkapslet i de projektgrupper, hvor projektaktiviteterne fandt sted. Selv når der er blevet gjort en indsats for at udbrede kendskabet til resultater, er der ikke nødvendigvis blevet draget nytte af dem andetsteds i landet eller bare af en anden afdeling i egen organisation.

Den mangelfulde udbredelse og implementering i sektoren har således bidraget til nedgang i støttemidlerne over de sidste 10 år. En ImprovAbility assessment med repræsentant fra Undervisningsministeriet, 2010, indikerede, at ibrugtagning af udviklingsprojekters resultater klart kan optimeres (Lamscheck-Nielsen, 2010).
     

 Case ´Kvalitet i skolepraktikken´
Denne afhandling belyser Uddannelsesstyrelsen landsdækkende program ´Kvalitet i skolepraktikken´, 2011-2013, der i 2011 omfatter 13 forsøgs- og udviklingsprojekter, med forventet udvidelse i 2012.

Skolepraktik (SKP) er en uddannelsesform, der p.t. gælder for 30 af de i alt 110 erhvervsuddannelser (oktober 2011). SKP erstatter ordinær virksomhedspraktik og iværksættes via erhvervsskoler, når markedet ikke leverer det fornødne antal praktikpladser til elever under erhvervsuddannelser. Ultimo september 2011 manglede knap 8.200 praktikpladser til vordende tømrere, automekanikere, frisører m.fl. (Ministeriet for Børn og Undervisning, 08.11.2011). Ultimo 2010 var 3.673 elever i skolepraktik, ifølge oversigt UNI-C med fordeling af elever i ordinær praktik hhv. skolepraktik 2003-2010, EVA-rapport (s. 30, okt. 2011).

Rammestyring omkring elevernes adgang til og erhvervsskolernes drift af SKP er givet fra Uddannelsesstyrelsen, vedtaget og løbende tilpasset i samspil med arbejdsmarkeds parter.
Skolepraktikken har hidtil leveret en meget varierende uddannelseskvalitet og lider mange steder af et negativt renommé hos både virksomheder, elever og nogle faggrupper på skolerne. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (oktober 2011) opfordrer til en styrkelse af skolepraktikken og skitserer samtidigt de vanskelige konditioner for denne opgave.

I januar 2013 forventes det, at der foreligger praksisbaserede resultater fra programmet, der på den ene side støtter erhvervsskolerne i deres kvalitetsarbejde omkring driften af skolepraktik, og på den anden side kan være beslutningsgrundlag for politikere mhp. den overordnede videreudvikling af skolepraktikken og dermed erhvervsuddannelserne generelt.

Programmets tovholder, med reference til Uddannelsesstyrelsen (UDST), er samtidigt nærværende afhandlings forfatter.
Programstyringen foretages i UDST, i form af sagsbehandling, økonomihåndtering, administrative projektbevillinger og afslag, indkrævning af medfinansiering, afklaring af juridiske spørgsmål, m.m. Som tovholder har jeg bidraget til udvælgelse af projekter. Som noget nyt, skulle en tovholder desuden facilitere projekternes fælles fremdrift, mhp. fælles puls mod fælles afslutning i fælles mål.
     

1 motivering