2 formål og problemformulering

Dette modul præciserer afhandlingens formål og problemformuleringen med 3 spørgsmål.
     

  
     

 Formål
Formålet med masterafhandlingen er at kunne videregive anbefalinger og tiltag til ibrugtagning, forankring og udbredelse af projektresultater på erhvervsuddannelsesområdet.

Jeg sigter imod at udvikle en handlingsanvisende model som et værktøj for
 de faktuelle projektledere af forsøgs- og udviklingsprojekter (FoU), med samtidig opmærksomhed på indflydelse fra instanser, hvor projektlederens kompetencer og beføjelser ender.

Modellen skal være selvinstruerende på de enkelte skoler og samtidigt fungere som en rådgivningsmodel fra Uddannelsesstyrelsen til erhvervsskolerne.
     

 Problemformulering
Problemstillingen betragtes ud fra projektlederes perspektiv og handlemuligheder samt grænser for samme.  
  1. Hvilke barrierer møder EUD-områdets projektledere, når resultater fra deres forsøgs- og udviklingsprojekter skal implementeres?
  2. Hvilke handlemuligheder har projektledere selv, for at fremme deres projektresultaters implementering?
  3. Hvilken implementeringsfremmende støtte fra aktører og systemer omkring projektet har projektledere behov for, heriblandt fra en programledelse?

     

 Forståelsesramme og begrebsafklaring
Problemformuleringen giver anledning til spørgsmål angående projektlederen som central person for afhandlingen, samt overvejelser om den forståelse af implementering, der ligger bag problematikken.

Projektlederperspektivet
Ved projektledere menes her de nøglepersoner, der har det praktiske ansvar for projektets gennemførelse på egen skole såvel som på partnerskolerne. De formelt projektansvarlige, der har tegnet projektansøgningen, er oftest ikke de aktive projektledere for Uddannelsesstyrelsens forsøgs- og udviklingsprojekter.

Dette perspektiv er valgt ud fra projektledernes handlemuligheder. Projektlederne er i mange tilfælde mellemledere - uddannelsesledere, teamledere - og kan dermed tage indflydelse på senere ibrugtagning af projektresultater. Projektlederne kender som regel deres basis godt og er vant til at lytte til brugerne.

Dette valg matcher i høj grad kulturen på EUD-området, hvor forandringer opstår, afprøves, accepteres og forankres nedefra, og hvor ansvar for implementering af projektresultater i høj grad ligger i de enkelte afdelinger på skolerne. FoU-projekter tager afsæt i praktikaktørernes forslag, erfaringer og konklusioner. Se mere i modul 3 kontekst.

Det implementeringsansvar, der måtte ligge hos aktører fx på systemniveau eller lokal ledelse, berøres i afhandlingen ved at synliggøre dets betydning for projektlederen.

Implementering
Implementering relaterer i denne afhandling til resultater fra forsøgs- og udviklingsprojekter (FoU) på erhvervsuddannelsessektoren (EUD). Projektorganisationerne repræsenterer hovedsageligt konsortier, bestående af op til flere partnerskoler og andre typer organisationer. Se modul 3 kontekst for nærmere beskrivelse af denne type projekter.  

Implementering dækker over ibrugtagning, organisatorisk forankring og udbredelse af resultaterne:
  • Ibrugtagning skal forstås som varig idriftsættelse hinsides projektperioden, på egen afdeling, muligvis på de øvrige af skolens afdelinger og i projektets partnerorganisationer.
  • Organisatorisk forankring anses her som en formalisering af de nye tiltag i organisationen.
  • Udbredelse dækker over formidling og dialog, inden for de nære cirkler på egen afdeling og skole, inden for projektledernes faglige netværk, samt i EUD.
Mere, se modul 4 implementering.
Implementeringsfremmende støtte står for den støtte, som UDST og/eller projektlederens ledelse/styregruppe stiller projekterne til rådighed. 
Afhandlingen tager udgangspunkt i de implementeringsbarrierer, som projektlederne selv udpeger. Derudover relateres til barrierer på systemniveau, som projektlederne, men også jeg som tovholder, hhv. programledelsen er stødt på.

     

 Afgrænsning
Det ville have været relevant at betragte implementering i andre typer projekter end FoU-projekter. Af ressourcegrunde begrænsede jeg mig til ovenstående.

Det ligger uden for masterafhandlingen at analysere EUD-områdets barrierer og handlemuligheder på systemniveau, altså hos de ansvarshavende politiske organer, beslutningstagere og embedsmænd. Litteraturen omhandler denne vinkel eksempelvist hos Søren Winther (2008), hvor implementering håndteres gennem beslutninger og tiltag oppefra.

Systemniveauet inddrages dog i analysen som en væsentlig faktor for projektledernes disponeringer.
     

2 formål