3 kontekst

En vis baggrundsforståelse er nødvendig, for at kunne vurdere de valg der er foretaget i denne afhandling og for at kunne holde afhandlingens konklusioner op imod de omstændigheder, der præger udviklingsprojekter på den givne sektor.
  • Jeg betragter i bilag 3a Projektmodeller projektledernes valg af projektmodeller og beskriver den organiseringsform, der er valgt for programmet.
  • Bilag 3b Programmets kontekst belyser konteksten for ´Kvalitet i skolepraktikken´, via et generelt indblik i EUD-kulturen, historik udviklingsprojekter på erhvervsuddannelsessektoren, såvel som skitsering af den politiske kontekst.
I nedenstående er pointerne omkring FoU-projektmodeller og programmets kontekst illustreret og sammenfattet.
     

  
     

 Sammendrag: EUD-kultur og FoU-projekter
EUD har en stærk bevidsthed om FoU-projekter, og aktørerne kender til procedure- og kulturændringer, foranlediget af FoU-projekternes resultater, der i de fleste tilfælde har immateriel karakter.

Der består officielle kanaler til formidling af resultater i systemet, men ingen videre systematik, hvad angår implementeringsprocesser.

Projektpraksis er meget varierende, uden at der er indikation på systematisk valg af projektmodel. Brugerinvolvering i undersøgelser, udvikling og afprøvning er gængs praksis. De klassiske projektdiscipliner - deltaljeret planlægning og ressourcestyring - er i EUD nedtonet til fordel for agilitet og brugerinitiativ.

Sammenlagt kan EUD på sin vis opfattes som en projektmoden organisation - med evnen og vilje til forbedringer.

Nærværende projektportefølje er konciperet som et program, med fælles indholdsmæssig mission. En ministeriel styregruppe leder programmet med involveret deltagelse.

De 13 deltagende projekter med hver sit konsortium er organiseret i et netværk med 4 temagrupper, for at opnå indholdsmæssig synergi, samt fælles fremdrift mod fælles mål til fælles afslutningstidspunkt.

De deltagende projekter er meget divergerende, både hvad angår projektkoncipering og praksis.

     

 Sammendrag: Kultur, FoU-projekters historik , politisk indflydelse
EUD er et fagligt mangfoldigt, decentralt organiseret område, men med topstyret lovgivning. En paritetisk involvering af arbejdsmarkedets parter er både lovfæstet og praktiseres i stort omfang aktivt og løbende. Dette foregår lokalt og nationalt.

EUD-kulturen er præget af en høj grad af diversitet, begrundet i de 110 uddannelsers forskellige branchetilhørsforhold. Alligevel kan der peges på visse fælles værdier, såsom
  • handlefrihed for den enkelte
  • socialt sammenhold og ansvarlighed
  • praksisnærhed af produkter
  • uformel kommunikation og dialog, tilgængelige informationer
  • accept af ministerielle reglementer, på baggrund af involvering fra praksis og en løbende dialog om reglementers mening
En almindeligvis ringe styringsgrad fra Uddannelsesstyrelsens side i FoU-projekter er historisk begrundet, hvor man ad denne vej ønskede at opfange udviklingstendenser og at iværksætte så mange nye tiltag som muligt.

I anledning af ´Kvalitet i skolepraktikken´ iværksatte Uddannelsesstyrelsen for første gang en central koordination i form af netværksfacilitering og tematisk
koncentration på 4 faglige områder. Niveauet og formen for programledelsen er stadig i en eksperimenterende fase og søges afklaret sammen med brugerne i løbet af det igangværende program.

Programmet er forankret på øverste uddannelsespolitiske niveau, med placering på finansloven og en høj politisk bevågenhed gennem en indflydelsesrig følgegruppe. Men i sagens uddannelsesfaglige natur såvel som i kraft af en ømtålelig politisk balancegang, har projekterne vanskelige udgangskonditioner for at skabe vedvarende kvalitetsresultater på skolerne og i EUD-systemet.
     

 Regulering og institutionalisering

Omgivelsernes påvirkning af programmet ´Kvalitet i skolepraktikken´ kan illustreres via en kontekstmodel (Schlamovitz, RUC, 2011).
Modellen giver mulighed for at analysere, hvor stærk de institutionelle omgivelser har indflydelse på et projekt:
  • Den regulative/normative institutionalisering angiver, i hvilken grad formelle love, reglementer, standarder etc. påvirker et projekt.
  • Den kognitive/kulturelle institutionalisering angiver, i hvilken grad uformelle normer, værdier, meningskonstruktioner etc. påvirker et projekt.
Programmets konditioner tilkendegiver, at programmet foregår i et løst koblet system (Christensen m.fl., 2008; Schlamovitz, 2011):
  • Her er den regulative institutionalisering relativ høj. FoU-projekterne opererer under stærk lovgivning, bekendtgørelser og reglementer. Selvom regler i praksis tilpasses lokale og nødvendige omstændigheder, har aktørerne som grundlag en vilje til og opmærksomhed på at følge reglerne, og de grundlæggende regler såvelsom administrative procedurer er ufravigelige.
  • Også den kulturelle institutionalisering er stærk i EUD, med en særlig kultur, der dog varierer kraftigt imellem de enkelte uddannelser, skoler og afdelinger.
    Programmet navigerer på et område, hvis kultur er brugerdomineret og afhængigt af aktørernes engagement og initiativ. Det pædagogiske grundsyn med eleven i centrum præger projekternes bestræbelser på at føre en meningssøgende dialog med alle involverede. Det sociale element er væsentligt og kan bidrage til programmer med en netværkskonstruktion.Sektorens uddannelser har hver især umiskendelige kendetegn, som forbindes med faglig stolthed og kultiverer eleverne ind i den respektive faglige branche.
Programmets nøjagtige placering er dog ikke fastlåst, da der i EUD løbende finder politiske forhandlinger sted:

Trepartssystemet med arbejdsmarkedets parter og Uddannelsesstyrelsen - samt de lokale repræsentanter - opererer med konsensusbårne beslutninger og en indbyrdes balance i daglig drift såvel som ved overordnede beslutninger.
´Kvalitet i skolepraktikken´ må være opmærksom på de igangværende forhandlinger og om man risiskerer at skubbe til denne balance.

Det er styregruppens opgave at sikre, at programmet arbejder under goodwill, samtidigt med at den momentane position kan og skal udfordres.
     

3 kontekst