5 metoder - tilgange og miks

Dette modul giver indledningsvis en oversigt og begrundelse for de valgte metoder, som er specificeret i modulpunkterne 5a-d.
     

  
     

 Overvejelser for metodevalg
Projektledelse er en disciplin, der forsøger at styre udviklingsprocesser optimalt ud fra en rationel logik. Der søges at beregne og minimere risici, at undgå ressourcespild og at opnå de bedst mulige resultater.

Projekter foregår dog ikke i lukkede forsøgslaboratorier med forudsigelige konditioner. Tværtimod gennemføres projekter i "ufuldkomne verdener" (Christensen/Kreiner, 1991/2008),
og indflydelsen udefra kan/bør bidrage til den læring der foregår i løbet af et projekt.
Dermed ikke sagt, at planer, mål og målepunkter er overflødige i en uforudsigelig verden!

I udgangspunktet fremstår erhvervsuddannelsessektoren som et rationelt begrundet uddannelsessystem. Uddannelserne skal være økonomisk bæredygtige og modsvare erhvervenes og globaliseringens udfordringer. En løbende monitorering sikres gennem sektorens nøgletalsmålinger via Uddannelsesstyrelsens statistik.

Som undersøgt i anledning af ´Kvalitetssikring af elevers læring i skolepraktik´ (Lamscheck-Nielsen, 2010, kap. 6), er sektoren dog også præget af konstruktivistiske paradigmer. Menneskelige værdier vægtes i en sektor, hvor struktur og kultur udviser en udpræget heterogenitet. Projekternes aktører er i løbende meningssøgende dialog med hinanden, lige såvel som programmets position i sin kontekst er under løbende politiske forhandlinger med systemets politiske parter. Se modul 3 Kontekst.

Dermed står værdier og argumentationsformer i spænd over for hinanden:

Det rationelle ståsted kræver, at debatter og beslutninger er forankret i (nøgle)tal og håndgribelige målinger.

>< 

Sektorens underliggende konstruktivistiske
verdenssyn forlanger samtidigt, at mening løbende er til forhandling og skabes sammen med aktørerne.  


Foranlediget af disse overvejelser, har jeg designet et metodemiks, baseret på en konstruktivistisk tilgang og ledsaget af rationelle målinger og nøgletal.

Mine valg er understøttet af min vurdering af programmets primære målgrupper - SKP-instruktører og uddannelsesledere. I deres virke orienterer disse praksisaktører sig i udgangspunktet efter uddannelsernes formalia og økonomiske forhold. Men for at få det daglige virke til at fungere, tages i høj grad hensyn til personlige og sociale forhold hos elever, kolleger og i virksomheder.

Dette skisma er programmets sekundære målgrupper - diverse uddannelsespolitiske grupper - udmærket bekendte med. Uformelt ved alle, at fremdrift skabes af en hensigtsmæssig navigation mellem rationelt begrundede beslutninger og menneskelige forhold (interview med beslutningstagerne, okt. 2011). 
     

 Metodemiks
Som overordnet metodisk tilgang har jeg benyttet mig af action research. Valget er begrundet i, at deltagerne i programmet og jeg har det fælles praktiske formål at få gennemført deres projekter succesrigt. Det indebærer et fokus på implementering af projektresultaterne. Samtidigt skal der produceres ny viden i anledning af denne masterafhandling, omhandlende afdækning af forhindringer ved implementering og identifikation af veje til optimering af implementeringsprocesser.

Idet rammen om afhandlingen var et program med projekter i et løst koblet system, besluttede jeg mig for community action research, der drager nytte af samspillet mellem organisationer i et netværk.

Undersøgelsesmetoderne designede jeg ud fra et metodemiks.
Heri indgik dialogbaserede undersøgelser, hvor aktørerne i fællesskab skaber mening, såvel som observerende betragtninger fra distancen, suppleret med indsamling af faktuelle oplysninger.


Lamscheck-Nielsen, 2011

Jeg koncentrerede mig om at indsamle data igennem 5 undersøgelser (rødt markeret i oversigten), der gengiver begge tilgange. Jeg indhentede nøgletal, hvor beregninger eller økonomiske perspektiveringer var relevante.
     

 Kildekritik
Udvalg af interviewpersoner
Jeg valgte at foretage undersøgelser med programmets 13 EUD-projektledere samt beslutningstagere fra Uddannelsesstyrelsen / Undervisningsministeriet.

En kortlægning af interviewpersonernes baggrund afdækkede deres tilhørsforhold til EUD-systemet med en varighed på mellem 3 til 35 år. De fleste har haft deres virke i EUD i mere end 6 år.
Derfor skal undersøgelsesresultaterne ses i lyset af, at interviewpersonerne er præget stærkt af både organisationskulturen og historikken for FoU-projekter. Modul 3 kontekst uddyber disse aspekter.

Yderligere undersøgelser ville kunne perspektivere afhandlingens resultater via aktører fra andre offentlige sektorer og muligvis fra en privat virksomhed med en stringent programorganisation og en systematik for projektmodeller.

Det kunne desuden være relevant at betragte en eventuel forskel mellem aktører med kort, hhv. lang anciennitet i EUD-systemet, i forhold til variable som modtagelighed for nye programstyringstiltag eller uformel implementeringspraksis.
Jeg har dog været nødt til at begrænse nærværende undersøgelser til at indsamle basale data med direkte relation til implementering, se modul 4 implementering.

Undersøgelsesresultaternes validitet er søgt at sikre gennem undersøgelsesporteføljens brede design og ikke mindst gennem dokumentation af de første effekter (udviklingsseminar 29.09.11). Ydermere har resultaterne i stort omfang muliggjort at drage fælles konklusioner, på trods af projekternes geografiske, branchemæssige, indholdsmæssige og størrelsesmæssige diversitet.

Forskerens position
En aktionsforskers position kan desuden rumme usikre faktorer og dermed påvirke forskningsresultatet. Jeg har bestræbt mig på at gøre forskningsprocessen transparent via mine refleksioner i min forskningsdagbog. Derudover har jeg taget forbehold for faktorer der skyldes det faktum, at jeg undersøger i "egen organisation" (7a proces, delanalyse, tovholderens funktion).

Økonomiske nøgletal
Som et aspekt for min analyse ville jeg indsamle økonomiske nøgletal på udgifter og benefit for udviklingsprojekter. Denne afhandling har ikke primært fokus på denne vinkel, men jeg har dog gjort et forsøg på at finde dokumentation via indsigt i finanslovene for de sidste 20 år. Det var ikke muligt at komme frem til en oversigt fra de umiddelbare nøgletal.

Da det ville have kostet uforholdsmæssigt store tidsressourcer - selv for de økonomiske eksperter i Uddannelsesstyrelsen - at frembringe tallene, valgte jeg at henlægge forsøget. Dog har mit forgæves forsøg foranlediget overvejelser om, hvorfor det synes vanskeligt at finde umiddelbar dokumentation, og om man (= politikerne?) bør øge opmærksomheden på en cost/benefit ved udviklingsprojekter?
     

5 metoder