5b - Community action research
     

  
     

 Community action research og ´Kvalitet i skolepraktikken´
I løbet af SKP-programmets to år produceres ny viden og udvikles nye metoder, for at optimere praksis. Min. 50 erhvervsskoler vil i alt være involveret, med skønsvist min. 100 lokale uddannelsesudvalg, samtlige store faglige udvalg og centrale uddannelsespolitiske organer.

Vidensgenereringen og praksisoptimeringen foregår på landsplan og gavner både den enkelte organisation, enkeltaktørerne såvel som EUD som helhed. Ingen af organisationerne kan levere en fyldestgørende løsning for hele systemet, og systemet alene kan ikke oppefra levere en løsning, der matcher alle. Dog ligger alle organisationer inde med en vis viden, metoder og praksiserfaringer, der kan gavne andre og dermed helheden.

Denne ramme- og målsætning af programmet gjorde det nærliggende at benytte Senge/Scharners metode Community Action Research.

Her opereres med en antagelse for vidensgenerering, -omsætning og -optimering i "learning communities", bestående af organisationer i et løst koblet system. Således understøtter community action research
  • relationsdannelse og samarbejde imellem organisationerne, inklusive forskere og konsulenter
  • at skabe rammer til fremme af kollektiv refleksion gennem spejling i hinandens praksis
  • at fremme vedvarende udviklingsprocesser i den enkelte organisation ved at skabe forbindelser på tværs af organisationer
Modellen viser et optimalt flow ved videnproduktion og videnkvalificering gennem praksis:

Senge/Scharmer, 2001
Stock-flow diagram of the knowledge-creating system

For SKP-programmet betyder det, at tovholderens opgave er at facilitere netværksdannelse, at skabe plads til erfaringsudveksling imellem projekterne med feedback på hinandens praksis, samt at formidle hensigtsmæssigt mellem de enkelte skoler.
Til dette formål iværksatte jeg en række aktiviteter, der indgik i undersøgelserne:
  • 3 udvekslingsseminarer per år
  • Oprettelse af nærværende udvekslingsplatform, der også fungerer som fælles profilering
  • Individuelle interview/møder med de lokale projektledere
  • Løbende opsamling og synliggørelse af projekternes mellemresultater
  • Sigte på det fælles slutresultat i form af en publikation (primo 2013), med fælles konklusioner og værktøjer
     

 Brud og barrierer
Barrierer og brud i denne flow optræder if. Senge/Scharmer (2001) typisk
  • ved omsætning af teori til værktøjer
  • ved implementering af værktøjer til brug i praksis
  • ved at generere teori og metoder ud fra praksisviden.
Senge/Scharner (2001,
barrierer og brud gult markeret)

For SKP-programmet ville det altså være afgørende at kunne identificere potentielle brudsteder og barrierer, samt hvordan en tovholder kunne fremme et optimalt flow i vidensgenerering og praksisoptimering.
     

 Netværksdannelse
Forudsætningen for at de oven for nævnte processer kunne finde sted, var, at de involverede organisationer oplevede en forbindelse til hinanden - et netværk. Netværket blev planlagt i april 2011 gennem klyngedannelse af de udvalgte ansøgninger og formelt påbegyndt den 9. juni 2011 gennem det indledende udvekslingsseminar med projektlederne.
Wanscher et alt. (2010)

Wanscher et alt. (2010, s. 61) klassificerer forskellige netværkstyper til forskellige formål.

Styregruppen sigtede med etablering af netværket primært på at optimere enkeltprojekternes produktion af ny viden, samt at producere ny fælles viden.
Her skulle bl.a. tages afsæt i kendte værdier, i form af eksisterende "best practice", der gennem procesbeskrivelser kunne transformeres til eksplicit viden.

Sekundært støttede styregruppen, at de enkelte deltagere "forbedrer eller udvikler en given praksis", ved at blive inspireret af hinanden. Det var mere eller mindre underordnet at énsarte SKP-praksis, og kun, hvis det gav mening lokalt.
     

 Kommunikation
Facilitering af et netværk er umulig uden at benytte sig af hensigtsmæssig kommunikation.

I starten af programmet gennemførte jeg en interessentanalyse med udpegning af de centrale programinterne og eksterne målgrupper. Deraf følgende udarbejdede jeg en kommunikationsplan, godkendt af styregruppen, og med løbende aktualiseringer.

Se her for specifikation af kommunikationsprincipper og -midler i programmet.
     

5 metoder