6 undersøgelser - portefølje og resultater

Dette modul indeholder resultater fra de undersøgelser, der er foretaget til understøttelse af analysen. Modulafsnittene 6a-e gengiver resultaterne mere detaljeret og fungerer som bilag. Undersøgelsesresultaterne indgår i modul 7 analyse.
     

  
     

 Undersøgelsesportefølje
Følgende undersøgelser er foretaget for at understøtte analysen:
    1. Interaktion med og udveksling imellem projektlederne samt styregruppen
    2. Personlige/telefoniske interview med projektledere, ult. juni 2011
    3. To online surveys med projektlederne, juni og oktober 2011
    4. Personlige interview med beslutningstagere, i form af styregruppeformand, projektejer i Uddannelsesstyrelsen og tidligere uddannelsesdirektør i Undervisningsministeriet, okt. 2011.
    5. Kortlægning af refleksionspunkter via dagbog og betragtninger af kontekst
      Resultaterne fra de anførte undersøgelser er sammenfattet i nedenstående afsnit. For detaljerede resultater, se bilag: Udveksling, interview med projektlederne, online surveys, interview med beslutningstagere, samt refleksionspunkter.
           

       Resultater fra udvekslingen
      Af de 3 udvekslingsformer "seminarer", "bilateral erfaringsudveksling" og "platformen skolepraktik.dk", fremstår resultaterne fra udvekslingsseminarerne som de mest fremtrædende. Men samtlige udvekslinger præsterede en stigende intensitet og positive tilbagemeldinger. Der kunne konstateres positive effekter for netværksdannelsen.

      Udvekslingsseminarer
      Seminarerne blev gennemført som tilsigtet og med høj deltagertilslutning. Evalueringerne viste kun positive tilbagemeldinger på projektledernes udbytte.
      Kick-off d. 9. juni 2011 resulterede i systematiske projektpræsentationer og dannelse af temagrupper. Projektlederværkstedet d. 29. september 2011 resulterede i temagruppernes første fælles resultater, i form af konklusioner omkring barrierer, mellemresultater og idéer.
      Projektledernes udsagn bevidnede seminarernes bidrag til enkeltprojekternes fremdrift.

      Bilateral udveksling
      Den bilaterale erfaringsudveksling mellem enkeltprojekterne foregik uden styrende systematik, men dog jævnt fremmet af styregruppen og tovholderen, ved at indrette rammer til dette formål. En række enkelteksempler bevidner effekten, se bilag, og dermed startede en "sneboldeffekt".
      Sammenlagt blev der skabt opmærksomhed på, at der består mulighed for at kunne drage nytte af hinanden.

      Fælles platform
      Skolepraktik.dk opnåede en stigende bevågenhed i løbet af afhandlingens periode, både fra eksterne målgrupper, men der opstod også en programintern bevidsthed om energibesparende og effektive profileringer af eget projekt her. Samtlige 13 projekter foretog løbende aktualisering af deres projektinformation.
      Al væsentlig programintern information er gennem brugerdifferentieret adgang tilgængelig her, både for projektlederne og for UDST. Derudover blev online surveys gennemført via platformen.
           

       Resultater fra interview med de 13 projektledere
      Resultaterne fra de 13 interview bevidner, at programmet trækker på en umiddelbart kompetent og reflekteret projektledergruppe, der samtidigt repræsenterer stor diversitet i faglighed og erfaringer.

      Projektlederne anså implementering først og fremmest som idrifttagning i egen organisation efter et projekts afslutning.
      Brugerinddragelse i projektfasen spillede en stor rolle.
      Selvom projekter ansås som en chance for at procesforbedre, benyttedes denne chance kun hos enkelte bevidst til organisationsudvikling.
      Udbredelse af resultater blev ikke fremhævet særlig meget, og mest ifm. lokale tiltag.

      Den største barriere ved implementering var holdningsbaseret modstand og forudindtagethed mod SKP - hos både instruktører, i kollegakredsen, hos ledelse, elever og omverden.
      Manglende kompetencer hos instruktører spillede også en rolle, samt et uafklaret organisatorisk ansvar for SKP.

      Et fortsat brugerfokus på SKP efter projektets afslutning blev relateret til den omstændighed i EUD, at brugerne selv prioriterer deres tid og engagement.
      Yderligere henviste man til systemets uhensigtsmæssige regler og lovgivning, holdt op imod nødvendige forhold for høj kvalitet.

      Jeg identificerede projektledernes områder for deres aktive indflydelse på implementering, ved at kategorisere interviewnoterne. Derved opstod følgende 5 dimensioner:
      • Bruger- og interessentinvolvering
      • Holdningsbearbejdning
      • Organisatorisk forankring 
      • Udbredelse af resultaterne
      • Projektlederens personlighed
      Uddannelsesstyrelsens rammesætning igennem et program og faglig koordination var blevet taget vel imod, idet projektlederne mente, at det gavnede kvaliteten og det samlede faglige udbytte. Dog var man også bekymret for potentiel tidsspild, i så fald netværksdannelsen ikke ville føre til håndgribelige resultater og formidle relevante kontakter. Man ville hjælpe hinanden, dog klart med egen skole som første prioritet.

      Anbefalinger til Uddannelsesstyrelsen omhandlede øget anerkendelse af SKP og deraf følgende konsekvenser for lovgivning og reglementer. De rette vedkommende politiske aktører burde involveres hurtigst muligt. Positiv omtale skulle fremmes. Desuden burde UDST gøre brugen af de positive projektresultater obligatorisk.
           

       Resultater fra online surveys
      10, hhv. 9 (ud af 13) projektledere havde besvaret de to næsten identiske online spørgeskemaer:

      Kun 1 skole opererede med en "fuldt ud beskrevet" implementeringsplan for egen afdeling, for hele skolen, for konsortiet og landsdækkende. Den samme skole var også længst fremme i sin implementering på alle områder.

      2 yderligere projektledere havde "fuldt ud beskrevne" implementeringsplaner for egen afdeling, dog ingen videre fuldt ud beskrevne planer for de øvrige områder.
      Alle projekter havde udarbejdet en plan med enkeltelementer, minimum for egen afdeling. 

      Der var stort set kun små stigninger fra juni til oktober i angivelse af implementeringsgrad. En enkelt skole udmærkede sig ved allerede i oktober at have opnået en implementeringsgrad på 40-60% på alle tilsigtede områder, efterfulgt af en anden skole med 20-40% implementering på næsten alle områder. De fleste skoler lå dog omkring 20% eller mindre. 
      3 af 9 skoler havde trods alt nået at forankre deres resultater i egen afdeling med 40-60%.

      De anførte kvalitative udsagn berørte vanskeligheder ift. følgende temaer:
      • Topledelsens forpligtigelse
      • Manglende ejerskab, uklarhed eller modstand hos brugerne
      • Strukturelle problemer
      • Facilitering af fremdrift og tidsforbrug
      2 (af 10) projektledere angav i juni forventede vanskeligheder, imens det var 5 (af 9) projektledere, der beskrev oplevede vanskeligheder i oktober.

      Både den relativt høje responskvote og den hurtige responstid såvel som ledsagende udsagn fra flere projektledere indikerede, at online surveys har et potentiale som et procesværktøj.

           

       Resultater fra interview med beslutningstagere
      De 3 interview leverede sammenlagt indsigt i FoU-projekters historik og en forståelse for den ministerielle mål- og rammesætning.

      Samstemmende understregede beslutningstagerne, at FoU-projekter - på trods af tvivlsom  implementering - havde haft og har en uvurderlig betydning for EUD og "under ingen omstændigheder havde kunnet undværes".
      Den samlede effekt blev beskrevet som konkret omsætning af enkelte resultater i lovgivningens ramme (eksempelvis mentorordninger og visse prøveformer), som informationsgrundlag ved sagsbehandlinger og på et overordnet niveau, hvor projekterne havde bidraget til skolernes og dermed sektorens udviklings- og forandringsparathed.
      UDST bidrog i denne sammenhæng med aktiv formidling, heriblandt FoU-konferencer, emu.dk, egen hjemmeside og nyhedsbreve.

      Projekterne var opstået af den nødvendige løbende udvikling af fagenes faglige indhold og pædagogiske omsætning i 70´erne og 80´erne. De store reformer i 1990, der selvstændiggjorde skolerne og i 2000, der overdrog eleverne ansvar for egen læring, skabte behov for mere omfattende pædagogisk udvikling. Mange små projekter blev iværksat og styret på "lavbureaukratisk" vis, og Undervisningsministeriet havde princippet "Lad de 1.000 blomster blomstre!".

      Ekstern bevågenhed på dokumenterede resultater, men også inkludering af udviklingsmidler i skolernes bloktilskud førte til en støt nedgang i udviklingsmidler. Både projektejer og styregruppeformand indikerede, at man aktuelt var ved at blive opmærksom på nødvendighed og potentialer for en optimering af projektstyring: "Vi skal blive spidse på at bruge ressourcer optimalt." - Således kunne der ligge muligheder i optimering af ansøgningsprocedurer, temainddeling af projekter, samarbejde af projekter på tværs af skoler, samt nytteeffekten ved en praksisnær tovholder.
      Derudover var der drøftelser af skolernes ledelser og deres manglende strategiske opmærksomhed på projekterne.

      Sektorens grundlæggende udviklings- og forandringsparathed blev skønnet som høj og engageret, ikke på baggrund af af sektorens kondition om aktiv indflydelse fra arbejdsmarkedets parter og deraf følgende hyppige justeringer i uddannelserne og systemet. Herfra stammer også princippet om konsensusbeslutninger.

      Alle 3 interviewpersoner bifaldt første prototype af implementeringsmodellen. Dermed blev koncept, opbygning og dimensionerne for projektledernes handlingsrum godkendt. Beslutningstagerne perspektiverede med en række bidrag på detaljeniveau, til mindre justeringer i modellen.
           

       Sammendrag af egne refleksioner
      I min dobbeltfunktion som tovholder/forsker blev jeg blandt egne observationer især opmærksom på følgende:

      Programmets nye koncept med netværks- og temagruppedannelse blev modtaget overmåde positivt af både projektlederne, styregruppe og interessenter. På afhandlingens afleveringstidspunkt fremstod især processen omkring udvalg af projekter og den politiske godkendelse, til at kunne optimeres gennem en større proaktivitet og øget systematisering.

      På et personligt niveau oplevede jeg især begrænsninger via den politiske kontekst: "Jeg står på bremsen, samtidigt med at jeg skal give fuld gas." Fx måtte formidling omkring programmet kun foretages inden for en meget snæver sti, selvom fremdriften i programmet syntes en større omtale værd. Som løsning koncentrerede jeg mig på enkeltprojekternes behov, hvor jeg kunne støtte aktiviteter - også dem af potentiel kontroversiel karakter - mere anonymt.

      Trods frustrationer kunne der indtil videre opnås en nogenlunde balance mellem at opfylde enkeltprojekternes behov, uden at fremprovokere modstand i systemet.

      Udvekslingen foregik som påtænkt og med en stigende intensitet i den undersøgte periode. Potentialet er formodentligt stadig ikke er udnyttet i fuldt omfang, og yderligere undersøgelser kunne pege på videre muligheder.
      Platformen skolepraktik.dk oplevede jeg som et arte facta for projekterne, med en netværksunderstøttende effekt og aktivering af projekternes formidlingstiltag.

      Jeg oplevede interviewene ikke kun som værdifulde forskningsbidrag, men også som motivationsskabende og givende for projekternes aktuelle faglige udvikling. Det fik mig til at anmode om indledende personlige samtaler med hver ny projektleder i programmet primo 2012.
           

      6 undersøgelser