BILAG - 6b Interview med de 13 projektledere
     

  
     

 Faktuelle oplysninger
De 13 projektledere repræsenterer i alt 36 erhvervsskoler og ca. 75 lokale uddannelsesudvalg (LUU). Desuden en tilknytning af lokale virksomheder, non-profit organisationer og de faglige udvalg, Uddannelsesnævnet, Byggeriets Uddannelser, Industriens Uddannelser samt Malerfagets Uddannelsesudvalg.

På nær én er samtlige projektledere højt uddannede, enten med en akademisk uddannelse eller en erhvervsfaglig baggrund, suppleret med en diplomlederuddannelse. 2/3 dele af projektlederne har omfattende projektledelseserfaringer, med min. 5-8 år. 5 projektledere har dog ingen erfaringer med FoU-projekter.

De fleste tilsigtede projektresultater har immateriel karakter, såsom nye uddannelsesplaner, procedurebeskrivelser, strukturer, netværk eller medarbejderkvalifikationer.
Fysiske resultater kommer til udtryk i 4 projekter der vil implementere en skolebaseret SKP-virksomhed. Et projekt vil producere en digital kvalitetshåndbog, og et andet projekt vil male 100 vægge som middel til netværksopbygning.

De fleste projektledere beskrev klart de resultater, som de ville implementere. Nogle skulle lede lidt efter udtryk, og en enkelt måtte slå op i sin beskrivelse over 9 tilsigtede resultater.

Indsigt i de fortrolige interviewnoter er kun givet til vejleder, se bilag.
     

 Hvad er implementering
Projektledernes forståelse af ´implementering´ dækker sammenlagt fem aspekter. Ingen projektleder nævnte alle aspekter, men hvert aspekt er beskrevet af flere projektledere:
  1. Resultaterne i drift i "hverdagen"
  2. Afprøvning i projektperioden:
    Her blev det fremhævet som væsentligt i at inddrage brugerne i både udvikling og afprøvning. En projektleder mente, at implementering er "en proces", der starter allerede i projektperioden.
  3. Udbredelse af resultater:
    Til andre af skolens afdelinger og andre skoler. Dvs. både aktive formidlingstiltag og "passivt" at stille sine resultater til rådighed.
  4. Projekter til procesforbedring:
    En ny og bedre måde at "gøre tingene på".
  5. Organisationsudvikling:
    En praktisk betydning for organisationen og en forankring i organisationen, beskrevet og støttet af ledelsen.
     

 Barrierer ved implementering
Projektlederne skitserede barrierer, der truer en succesrig implementering af deres projektresultater.

Flere projektledere nævnte som forudsætning, at resultaternes kvalitet skulle være høj og overbevisende.

De fleste projektledere beskrev som deres største bekymring den negative holdning og fordomme over for SKP, der findes hos både elever, faglærere, ledelse, i administrationen og hos erhvervslivet. Dog mente enkelte projektledere, at der var skabt opbakning hos alle parter, da man længe havde ventet på denne chance for at kunne komme i gang med forandringerne.

Flere projektledere angav instruktørernes utilstrækkelige skolerettede kompetencer som et problem, imens andre projektledere henviste til instruktører, der havde været væk fra praksis for længe og nu "ikke ville ud i det virkelige liv" (kontakt til virksomheder, red.).

På ledelsesniveau kunne det være en forhindring, at SKP "falder i et hul", hvis den organisatorisk ikke er bredt nok forankret.

Generelle problematikker omhandlede en dalende "nyhedseffekt", når et afsluttet projekt skal konkurrere med nye spændende udviklingstiltag eller med dagligdagens travle drift. Tid er en kostbar enhed på erhvervsskoler, og mange skoler fungerer under et økonomisk rationale, hvor der skal argumenteres for, at en tidsinvestering lønner sig.

Endelig blev konditioner på systemniveau nævnt som barrierer, såsom de hyppige og ofte sent udmeldte ændringer i bekendtgørelser og reglementer, tildeling af kvoter for antal SKP-elever per skole og den lave løn for SKP-elever.
     

 Hvordan fremmes implementering
Sammenfattet pegede projektlederne på følgende metoder og aktiviteter, hvorigennem de på egen skole selv kan tage positiv indflydelse på implementering. Flere projektledere havde "ikke tænkt det her igennem før nu".

De fleste projektresultater er immaterielle og dermed ikke umiddelbart nemme at forankre. Men selv de fysiske og digitale produkter kræver en indsats fra en projektleder.

Bruger- og interessentinvolvering
  • Inddragelse af brugerne (SKP-instruktører og elever) i udvikling og afprøvning, koblet med lydhørhed overfor brugernes bidrag
  • Udveksling blandt brugerne
  • Samspil mellem alle involverede interessenter, på skolen (fx faglærere) og/eller i lokalsamfundet (fx virksomheder)
  • Løbende evalueringer af brugerne
  • Rolle- og kompetenceudvikling af SKP-instruktører
  • Øget ansvar til eleverne
  • Inddragelse af interessenternes egne rammer og kanaler.

Citat projektleder
Holdningsbearbejdning
  • Nødvendigheden for/ønsket om forbedringer er blevet større – projektlederen må fremme erkendelsen af at forandringer er uundgåelig, hos brugere såvel som ledelse
  • Skoleintern synliggørelse og aktiv holdningsbearbejdning på skolen, såvel som i det lokale erhvervsliv
  • Beskrivelser og dermed en formalisering og udbredelse af nye processer
  • Analyse af problematikken over tid - argumentation for en langsigtet løsning.

Citat projektleder
Organisatorisk forankring
  • Ejerskab hos ledelsen
  • Organisatorisk beskrivelse
  • Fokus på forankring fra starten af projektet
  • Køreplan for udbredelse til skolens andre SKP-afdelinger
  • Samspil med skolens kvalitetsstrategi, hhv. med principper i øvrige igangværende udviklingsprocesser på skolen
  • Allokering af ressourcer til de nye tiltag, også efter projektets afslutning
  • Langsigtet planlægning af fremtidige aktiviteter med de nye resultater.
Projektlederens personlighed
  • Integritet og troværdighed
  • Engagement, begejstring, energi
  • Visionær
  • Planlægningsevner, præcise og gennemskuelige formalia
  • Vedholdenhed over tid.
Udbredelse
Projektlederne fremhævede udbredelse via deres forskellige eksisterende netværk:
  • Regionale skolenetværk
  • Branchefaglige skolenetværk, også landsdækkende
  • Grundforløbsskoler, der leverer elever til projektskolen med SKP på hovedforløbet
  • Samarbejdsrelationer mellem nøglepersoner
Det fremstår mindre konkret, hvordan projektlederne ville fremme implementering på deres partnerskoler. Projektlederne "forventede"og "håbede" mere end at de havde planlagt konkrete tiltag. En enkelt skole havde udarbejdet en implementeringsplan for det fortsatte samarbejde med partnerskolen. Flere skoler havde indlagt fælles seminarer med konsortiets aktører, og enkelte ville bruge hinandens faglige ressourcer.

Som tiltag til implementering i EUD, henviste de fleste projektledere til deres øvrige udbredelsestiltag.
Derudover ville man synliggøre resultaterne gennem diverse hjemmesider, via pressearbejde og EUD´s officielle mediekanaler, samt følgegrupper med repræsentanter fra faglige fora.
     

 Rammesætning gennem et program
Begejstring og bekymring
Projektledernes bekymringer pegede på at være sat sammen i en temagruppe, hvor man i værste fald ikke ville kunne bruge hinanden. 
Flere projektledere fremhævede det naturlige i, at de ville have fokus på fremdriften i deres eget projekt, frem for det fælles program. Lignende udsagn gik på, at egne netværk er mere relevante og effektive at bruge. Én skole fremhævede konkurrencemomentet og et potentielt ”skinsamarbejde”. Projektlederen anbefalede at "ramme deltagerne på det rigtige niveau, hvor man ikke udspiller økonomiske interesser mod hinanden". To af de meget erfarne projektledere ønskede udtrykkeligt, at der skal være "noget at komme efter" på udvekslingsseminarerne.

Den overvejende gruppe af projektledere udtrykte positive forventninger og taknemmelighed over for rammesætning for udveksling.                         Citat projektleder

Flere af de meget erfarne projektledere ville gerne deltage, da "de stærke skal løfte de svage skoler". Selvom samtlige merkantile projektledere udtrykte, at handelsskolerne er længere fremme i deres SKP-udvikling, ønskede man alligevel at deltage. Programledelsen blev gjort opmærksom på faren for, at de tekniske skoler kan være altoverskyggende i deres problemstillinger.
De projekter der i opstartsfasen var blevet "tvangsfusioneret", udviste tilfredshed med situationen, men tilkendegav også brug for hjælp. 

En projektleder anså projekternes "samtidighed" som en ulempe, da man endnu ikke havde erfaringer at kunne bygge videre på. En anden projektleder undrede sig over, at flere projekter kan arbejde parallelt med aktiviteter, der ikke nødvendigvis supplerer hinanden.

Anbefalinger til arbejdet i netværket
Projektledernes anbefalinger vedrørte skolernes egen indsats, programmets koordination og krav fra systemet.
  1. Flere projektledere udtrykte, at succesen også afhænger af egen åbenhed, eget initiativ og egen indsats.
  2. UDST´s koordination blev opfordret til fortsat at sørge for "gode fælles arrangementer", med beliggenhed på skolerne, at organisere videndeling og løbende at levere statusinformation undervejs. Koordinatoren skal under krav til fremdrift sikre netværksdannelsen og erfaringsspredning på kryds og tværs. Hun skal formidle mellem behov og ressourcer. Den igangsatte præcise og strukturerede praksis er en vigtig forudsætning, understøttet af den fælles virtuelle platform.                
  3. Fra systemniveau ønskede man en konkretisering af, at "vi går i fælles retning" med håndgribelige resultater. At have indsat en koordinator "giver kvalitetssikring på landsplan", men der skulle også stilles krav til skolerne.
     

 Hvad kan Uddannelsesstyrelsen gøre
Projektledernes ønsker og anbefalinger til UDST for en landsdækkende implementering af deres projektresultater fordeler sig på følgende:
  1. Opmærksomhed og formidling:
    Generelt ønskede man en åben opbakning af SKP. Det nuværende fokus på SKP og UDST´s personlige involvering i programmet bør bibeholdes og gerne udvides. Fx via repræsentation på landsdækkende og fagligt relevante konferencer. Ny viden omkring "det virksomhedslignende bør highlightes i systemet".
  2. Politiske perspektiver:
    Programmets resultater skal indgå som beslutningsgrundlag for den videre udvikling i EUD. Implementering af systemændringer bør foregå med rimelige frister, således at skolerne kan operere ud fra "rettidig omhu".
    Der bør allerede nu iværksættes en dialog med de faglige udvalg. Et spin-off til og fra ordinær praktik bør undersøges nærmere.
  3. Autoritet ift. anvendelse af nyudviklede værktøjer:
    UDST bør stille krav om fremtidig anvendelse af succesrige projektresultater, også for ikke-involverede skoler.
  4. SKP-relevant lovgivning og regler bør tilpasses, således at implementeringen bliver realistisk. Fx:
    -    Elevlønnen bør øges
    -    Tildeling af SKP-kvoter er for stram
    -    De økonomiske incitamenter for SKP-drift på skolerne bør forbedres
    -    Man bør overveje tilladelse af produktionsaktiviteter
    -    VFU-virksomheder bør tjekkes på praktikegnethed
    -    Elevplan bør blive mere SKP-egnet
     

6 undersøgelser