BILAG - 6d Interview med beslutningstagere
     

  
     

 Interview med projektejer
Projektejeren, kontorchef JTM, bekræftede den mangelfulde implementering af FoU-resultater og specificerede ansvarsfordelingen:
    1. "Skolen skal udarbejde resultatet, således at det kan anvendes på alle skoler. 
    2. Ministeriet har ansvar for at gøre resultaterne let tilgængelige for andre skoler. Der skal stilles et system til rådighed for det. 
    3. Skolerne i Danmark har ansvar for at søge den information og anvende den og implementere."
      UDST søger at opfylde sin del af ansvaret ved at støtte formidlingsprocesserne aktivt (emu.dk, FoU-konferencer, nyhedsbreve).

      JTM betragtede det derudover som et resultat, at de i projektet implicerede personer havde været udviklingsorienterede og udvist interesse for at søge ny inspiration. Dermed var det mest enkeltpersoner, der opnåede gevinsten - en indirekte måde, hvorpå skolen og systemet fik glæde af projekterne.
      Projekternes indkapsling på de enkelte skoler kunne muligvis opløses ved at styrke netværkene mellem skolernes enkeltprojekter.

      En obligatorisk ibrugtagen af succesrige FoU-resultater anså JTM for problematisk, dels på pga. skolernes autonomi, dels pga. traditionen på området, der bundede i den enkeltes pædagogiske metodefrihed. Desuden ville en for hurtig generalisering medføre potentiel fare for fejlbeslutninger, idet EUD er så mangfoldig.

      JTM henviste til den enkelte lokale ledelses ansvar: "Der bør være en ledelsesmæssig bevågenhed på, hvilke projekter man går ind i: Hvorfor er det godt for skolen? Hvilke afdelinger etc.? Der bør være en klar retning! Dermed burde der være lagt sti for, hvad projektet kan bruges til efterfølgende."

      Under interviewet reflekterede JTM over den fremtidige udvikling af UDST´s håndtering af projektadministrationen:

      "Vi bør måske tænke krav ind til skolerne. Der er stor risiko for, at bevillingerne forsvinder. De er allerede skrumpet meget med årene. - Vi har et ansvar over for skattebetalerne. Vi skal fokusere noget mere, styre anvendelsen af midlerne, fx i temaer. Hele forløbet skal tænkes igennem. I projektadministrationen i UDST skal sikres, hvad midlerne skal bruges til.

      Det skal være uden tvang og regelstyring i de enkelte projekter, men betingelserne kan styres."


           

       Interview Undervisningsministeriets forhenværende direktør
      Interviewpersonen RØ var ansat i Undervisningsministeriet fra 1976 til 2008, deraf de sidste 10 år som uddannelsesdirektør. Dette interview gav først og fremmest indsigt i den historiske baggrund for FoU-projekter og deres konditioner:

      Igennem 70´erne og 80´erne var projekter rammer omkring specificering af nyt fagligt indhold i uddannelserne og deres pædagogiske omsætning i de enkelte fag. Her leverede projekterne et målrettet indhold. Betaling for fagenes videreudvikling var begrundet i, at den reelle teknologiske udvikling i erhvervslivet foregik hurtigere end undervisningsudviklingen. Da erhvervsuddannelserne var stærkt præget af en lønmodtagerkultur, skulle der ydes særskilt godtgørelse for udvikling.

      Reformen i 1990 førte til at erhvervsskolerne blev selvejende og uddannelserne taxameterstyrede. Udviklingsmidler kunne nu søges til at omsætte nye former for pædagogisk tænkning og forbinde skole- og praktikdelen af uddannelserne på nye måder. If. RØ, udvidede projekterne perspektivet på fagene, mhp. at styrke elevernes evner til at kunne se sig selv i en større sammenhæng, at kunne abstrahere og overføre metoder til nye typer opgaver. 
      Fra ministeriets side blev FoU-midler betragtet som ”risikovillig kapital".

      Midlerne blev udskrevet 1x / året, inden for bestemte indsatsområder, og kravene til projektansøgerne blev udviklet undervejs. Princippet var: ”Lad de 1.000 blomster blomstre!”.
      Idet der var mange små projekter, kunne skolerne ikke afkræves omfattende beskrivelser, hvor ministeriet tog højde for skolernes begrænsede ressourcer til at udarbejde projektplaner. Projektstyring blev drevet "lavbureaukratisk", med enkle regler for aflevering etc.

      RØ: "Hvis ministeriet havde stillet store krav til dokumentation og lignende, var der aldrig sket noget. Der var mange gode idéer rundt omkring!." RØ understregede, at projekterne havde stor betydning for at fremme udvikling.

      Problemet bestod i, at "sektoren er meget tæt koblet op på omverdenens indflydelse, hvor man ser på midlernes direkte effekt". Stramninger blev derfor nødvendige. Beskæringerne skyldtes delvist også skolernes eget ønske om at få inkluderet udviklingsmidler i bloktilskud. I praksis indgik midlerne ofte i driften, hvilket udhulede puljemidlerne hen over årene.



           

       Interview styregruppeformand ´Kvalitet i SKP´
      Pædagogisk konsulent og styregruppeformanden GN betegnede FoU som "fantastisk interessant, da det er praktikerne, der får lov til med deres forudsætninger at udvikle, forandre og forbedre det pædagogiske, metodiske, didaktiske og finde nye stier. Det er ikke teoretikere. Det er folk med dybt kendskab til sektoren. Det giver indsigt i ting, som ministeriet ikke umiddelbart støder på, og er input, som vi skal tage højde for inden for de rammer og de udfordringer, vi har i systemet." 

      Flere impulser fra FoU-resultater var blevet omsat i EUD-systemet, fx psykologordninger, frafaldsinitiativer og mentorordninger. Ifølge GN består der stor opmærksomhed på projekterne hos arbejdsmarkedets parter i systemet, såvel som hos folketingets uddannelsesudvalg og rigsrevisionen. Også publicering via UDST´s hjemmeside opnåede en vis effekt udadtil.

      GN tilkendegav, selv at være meget opmærksom på forankringsfasen af de projekter, som han fik overdraget ansvar for: "Vi skal have ”benefit for money”. Således pointerer GN altid i en personlig dialog over for projektlederne, at projektresultater skal kunne driftes inden for skolernes ordinære konditioner.

      GN betegnede EUD generelt som en meget "dynamisk og fleksibel sektor", vant til hyppige ændringer, understøttet af, at EUD-aktørerne (arbejdsmarkedets parter) har direkte indflydelse på indrettelse af uddannelserne, imens aktørerne på andre sektorer kun har rådgivende karakter. GN: "Vi har en rigtig god praksis, og der er engagement og ejerskab."
      GN udelukkede dog ikke, at netop de mange ændringer også kunne udløse en vis handlingslammelse hos den enkelte.

      Den igangsatte proces i nærværende program anså GN som indtil videre velfungerende, idet tovholderen kunne sikre en tæt og praksisnær forbindelse mellem systemet og brugerne. Også die ministerieinterne processer var blevet optimeret gennem en forbedret detaljeplanlægning af ansøgningsprocedurer.

      Fremtidigt ville der være yderligere opmærksomhed på anvendelse af menneskelige ressourcer og placering af investeringer der, hvor de kunne gavne systemet :"Vi skal blive spidse på at bruge ressourcer optimalt."




           

       Fælles interviewresultater vedr. implementeringsmodel
      De 3 interviewpersoner bifaldt samstemmende første prototype af implementeringsmodellen (se modul 7 analyse). Dermed blev koncept, opbygning og dimensionerne for projektledernes handlingsrum godkendt.

      Følgende bidrag perspektiverede modellen:
      • Opprioritering af "ramme- og målsætning" i ydre cirkel
      • Udvidelse af faktorer i ydre cirkel med "instanser" (= fx konkurrencestyrelsen, faglige udvalg, Danske Erhvervsskoler, m.fl.)
      • Udvidelse af projektledernes dimension "Personlighed" med kriteriet "Rollemodel"
      • Udvidelse af projektledernes dimension "Bruger- og interessenthåndtering" med kriteriet "Netværksdannelse"
      • Tilføjelse af "skolens udviklingsmodenhed for projekter", evt. under organisatorisk forankring
      • Indeksering: Udvidelse med indeks "Uden betydning"
      Betydning af den lokale ledelses engagement for implementering blev understreget af alle 3 beslutningstagere. Dog kunne denne betydning ikke indarbejdes mere end allerede gjort.
           

      6 undersøgelser