BILAG - 6e Refleksioner

Undersøgelsesresultaterne for refleksioner består af en løs, dog tematiseret samling af overvejelser, forundringer og idéer, der er noteret i forskningsdagbogen i løbet af afhandlingens arbejdsperiode.
     

  
     

 Programudviklingens forløb
Programmets forløb blev i afhandlingens periode gennemført som planlagt, hvilket ikke nødvendigvis er almindelig praksis i EUD.
Også adhoc aktiviteter blev løst med korte varsler. Således blev fx 12 ud af 13 projektledere bedt om at foretage rettelser i deres projektbeskrivelser i løbet af 3 dage.
Styregruppens arbejde udmærkede sig ved hurtig og fleksibel kommunikation med brug af flere kommunikationskanaler, samt hurtig og ubureaukratisk beslutningstagning inden for egne beføjelser.

Idet organisationsformen (som netværk med temagrupper) var ny, kan det høje engagementsniveau skyldes dette forhold. Også min rolle som tovholder kan have spillet ind, ved at bidrage med en personlig og ihærdig kontakt til brugerne og interessenterne.

Afvigelser fra det driftige forløb var dog følgende:
  • En forsinket programstart med ca. 2 måneder, begrundet i forsinkede administrative procedurer hos beslutningstagere i det politisk styrede system. Dette medførte frustrationer ikke kun i styregruppen, men også hos projektlederne: "De fratager os mulighed for rettidig omhu." (lokal projektleder). Styregruppen besluttede sig for en større proaktivitet i fremtiden og være forberedt på potentielle fremtidige forsinkelser.
  • Jeg var forundret over fravær af en udvalgsprocedure af projekter til SKP-programmet. Dermed mente jeg indledningsvist at mangle et strategisk redskab ved bedømmelse af de indkomne ansøgninger.
    Dog viste dette sig at blive en fordel, idet styregruppen i fællesskab kunne udarbejde udvalgskriterier, der var relevante for netop det aktuelle program. Dermed blev bedømmelsesprocessen yderst gennemsigtig, hvilket havde betydning i argumentation over for projektlederne og den politiske følgegruppe fra Rådet for Erhvervsuddannelser. Styregruppeformand: "Det var en rigtig god proces, vi har haft."
Sammenlagt er en videre systematisering og effektivisering af udvalgsproceduren tænkelig.
     

 Begrænsninger gennem den politiske kontekst
Programmets politiske kontekst fik især betydning for styregruppens disponeringer og dermed mig som tovholder. Jeg blev personligt udfordret af følgende omstændigheder:
  • Mine begrænsninger for at profilere gode projektresultater i pressen
  • Mine begrænsede konditioner for en fri navigation i interessentmiljøerne
  • Krav til nedtonethed i kraft af styregruppens position i Uddannelsesstyrelsen
  • Forbeholdenhed over for politiske konklusioner i senere publikationer
Jeg oplevede min position som en jongleren på en line, hvor jeg på den ene side var forpligtiget til loyalitet overfor min opdragsgiver og dermed EUD-systemets konstruktion og love. På en anden side indebar min rolle at sikre programmets fremdrift. Det betød også at støtte projekterne i at opnå deres mål - selv når dette medførte kontroversielle konklusioner.

Hvor tovholderen og styregruppen ikke måtte provokere systemets rammer, kunne skolerne udtrykke det, som de gik ind for: "Jeg har ingen problemer med at sige, at vi kan gøre det bedre end virksomhederne" (lokal projektleder).
Skolerne kan i princippet agere, som det tjener deres projektmål bedst - så længe det sker i overensstemmelse med deres lokale uddannelsesudvalg. Dermed har skolerne dybest set frie rammer for at skabe innovative og endda kontrære resultater. Således greb kort efter projektstart arbejdstagersiden lokalt den uddannelsespolitiske logik og publicerede en forsideartikel om Kold Colleges ambitioner om at "skabe skolepraktik i verdensklasse" (juli 2011), og projektlederen fra Aalborg Handelsskole krævede "Politisk handling - nu".

Slutteligt opnåede jeg en form for balance imellem at støtte de enkelte projekters professionelle og programfremmende interesser, uden samtidigt at fremprovokere åbenlys modstand i systemet.
     

 Udveksling
Netværksdannelsen foregik fortrinvist gennem udvekslingsseminarerne, den fælles platform skolepraktik.dk og den målrettede formidling mellem enkeltprojekter.

Jeg oplevede en overordentlig stor åbenhed hos projektlederne overfor at deltage i fælles arrangementer og at yde bidrag til fælles udvikling, på trods af, at enkelte projektledere udtrykte nogle bekymringer om  arbejdsbyrden ved denne indsats.

Samtidigt med denne åbenhed, der også blev konstateret af UDST, observerede jeg, at skolerne tøvede ved selv at opsøge og tage imod andres løsninger. Jeg gisnede om en mulig årsag, såsom at alle ønsker en "skræddersyet" løsning, der passer til deres unikke situation med de unikke deltagere? Muligvis er der endnu større gavn at hente ved at undersøge denne problematik og håndteringsmuligheder.

Jo længere vi bevægede os ind i programmet, jo flere konkrete benefits opstod der af udvekslingen: Fx gensidige inspirationsbesøg, udveksling af interviewskemaer og inddragelse af hinandens ekspertise.

Jeg arbejdede bevidst på at skabe en tillidsfuld kultur, hvor "alle giver og tager" og hvor det er tilladt at fejle, bare man ønskede at komme videre.
     

 Platformen skolepraktik.dk
Platformen blev et symbol for netværksdannelsen, med en fast plads og rolle for hvert enkeltprojekt - måske et digitalt alternativ til fælles projektlokaler.
Jeg oplevede, at platformen blev en slags "arte facta" for skolepraktikken, der tiltrak flere eksterne projekter, som også ønskede "et bosted" her.

Men platformen blev også et procesværktøj, hvor fx profilering af mellemresultater fra enkeltprojekter trak andre projekters progression med sig. Den differentierede brugeradgang, redigeringsrettigheder og den interaktive surveyfunktion var muligvis årsagen for projektledernes ejerskab for platformen.

Samlet stillede det høje krav til mig som redaktør og administrator af sitet, og det bør overvejes, hvordan dette rollesammenfald kan overføres på andre tovholdere, hhv. redaktører af programsites.
     

 Interview og surveys med projektlederne
Samtlige projektledere stillede sig uden tøven til rådighed for interview. Flere gav eksplicit og gentagne gange udtryk for eget udbytte af interviewet: "Hvornår kommer du igen? Det er altså godt at få sat alt det her på plads." (lokal projektleder).

Sidegevinster ved interviewene var, at jeg kunne besvare faglige spørgsmål, indsamle forslag til fremdriften i programmet og formidle aktivt mellem enkeltprojekterne.

Jeg kunne dog (udokumenteret) tvivle om mangler i interviewresultaterne, da jeg netop havde dobbeltrollen, hvor jeg formelt også repræsenterede Uddannelsesstyrelsens interesser. Det kan have medført, at projektlederne forsøgte at vise deres arbejde og skole "i det bedste lys". På den anden side betød det også, at jeg fik kritik på systemet med på vejen.

Jeg fik en fornemmelse af, at interviewene også fungerede som en form for anerkendelse af den enkelte projektleders virke, i form af min udelte opmærksomhed og respekt for deres indsats.

Nyhedseffekten kan også have sløret projektledernes modtagelse af mine undersøgelser. I og med at både forskningen og tovholderfunktionen var nye, blev projektlederne forsøgspersoner og dermed bidragsydere til "et spændende forsøg".

På baggrund af de positive oplevelser med de mange værdifulde informationer og motivationseffekten, foreslog jeg styregruppen at investere i indledningsvise personlige samtaler også ved de nye projekter primo 2012.
     

6 undersøgelser