7 analyse

Analysen består af 2 delanalyser. Indledningsvist introduceres på denne side til de forarbejdede analyseresultater i form af en model, der samtidigt opfylder afhandlingens formål: Implementeringsmodellen ´FoU-implement´, der er centreret om projektlederes handlemuligheder, samt grænser for samme.
  • Delanalysen i modulpunkt 7a Proces belyser barrierer og implementeringsfremmende aspekter for projektledernes arbejde.
  • Delanalysen i modulpunkt 7b Produkt resulterer i en materialisering af ´FoU-implement´.
Kontekstbetragtninger fra modul 3 kontekst er medtaget i analysen.
     

  
     

 Analysekonceptet
Analysen fordeler sig over de undersøgelser og handlinger der har bidraget til processen, og de der har været knyttet direkte til slutproduktet - den tilsigtede implementeringsmodel. 
  • Den procesorienterede del af analysen relaterer til netværksdannelsen blandt projektlederne og samspil med styregruppen (programledelse).
    Jeg identificerede brudsteder og barrierer og hvordan en tovholder/ programledelse kunne optimere flow´et i vidensgenerering og praksisoptimering. Desuden har jeg belyst kommunikation, programstyring og kontekstens indflydelse.
  • For de implementeringsfremmende / -hæmmende variable til slutproduktet har jeg taget udgangspunkt i undersøgelsesresultaterne og betragtet dem igennem forskellige og endda divergerende teoretiske aspekter.
     

 Analysens resultat og afhandlingens formål - model ´FoU-implement´
Projektledere er spydspidser for at implementere forandringer og skal kunne lede implementeringsprocesser både på individniveau og på organisationsniveau. I projektprogrammer er der yderligere tilført en overordnet dimension, som projektlederen er nødt til at forholde sig til.

Nedenstående model er udviklet på baggrund af interview med de 13 projektledere fra ´Kvalitet i skolepraktikken´, underbygget af online surveys med projektlederne og spillet op imod programmets styregruppe samt projektejer.

Modellen er i sin form inspireret af Mette Lindstrøm Lage, Implement Consulting Group P/S, men indholdsmæssigt tilpasset og udvidet ud fra de empirisk forankrede parametre, som afhandlingens analyser har resulteret i. Der er taget højde for den konstruktivistiske og den rationalistiske tilgang.

Model ´FoU-implement´
Modellen udtrykker projektlederens handlerum for implementering af projektresultater, under påvirkning af den kontekst, som projektet foregår i:

    Model ´FoU-implement´ vs. 0.4
    ©Regina Lamscheck-Nielsen, 2011

    I den indre cirkel
    gengiver modellen de 5 dimensioner, hvor projektlederen selv kan tage indflydelse på implementering, ved
    • at bringe sin personlighed i spil på autentisk vis
    • at inddrage og håndtere brugere og interessenter
    • aktivt at bearbejde holdninger i egen organisation og hos øvrige involverede
    • at forankre projektets resultater organisatorisk
    • at udbrede resultaterne lokalt, regionalt og landsdækkende 
    I den ydre cirkel ses de parametre, der på overordnet niveau spiller ind ved programsatte projekter. Projektlederens arbejde påvirkes af disse forhold. I bedste fald kan projektlederen udøve en vis indflydelse eller direkte drage praktisk nytte af
    • programmets rammer og målsætning, og dermed samspillet imellem de deltagende projekter
    • den lokale ledelses opbakning til implementering af projektresultaterne, samt ledelsens relation til programmets sigte
    • den overordnede styrelses holdninger og tiltag mhp. en bred implementering af programmets / enkeltprojekternes resultater
    • diverse lokale og nationale udvalg, samt øvrige eksterne instanser
    Det yderste felt symboliserer sektorens kultur, konditioner og det politiske landskab med sine aktuelle tiltag. Her har projektlederen normalt ingen mulighed for at tage indflydelse, men skal dog
    • tage hensyn til kulturen på området
    • være opmærksom på, hvordan strømninger og aktuelle begivenheder kan påvirke implementering af projektresultaterne
    • tage højde for konditioner for projektmodeller, hvis givet.
         

     Operationalisering af FoU-implement´
    Styregruppens og projektejerens første, umiddelbare tilbagemeldinger på modellen tegnede så positivt, at jeg operationaliserede projektlederdelen af modellen til følgende formål:
    • Som refleksions- og tjekværktøj for projektlederne
    • Som hjælpemiddel til at udarbejde implementeringsplaner
    • Som programkoordinatorers procesværktøj
    En dialog med projektlederne vil indikere modellens senere brugbarhed i praksis. Resultaterne fra denne dialog løber ind efter afleveringstidspunktet af denne afhandling (17.11.11).

    Operationaliseringen er begrænset til projektlederens eget handlerum, altså den indre cirkel af modellen. Handlerummet indeholder for hver kategori indikatorer, som er filtreret ud af interviewresultaterne. Det er projektledernes egne udtryk der er anvendt i operationaliseringen.

    En indeksering af kriterierne er bygget op som følgende:

    "Hvor langt er du kommet med at iværksætte tiltag indenfor hver af modellens 5 kategorier?"

     0  Ej relevant - undlad at score
     1  Endnu ikke påbegyndt
     2  På vej
     3  Godt på vej
     4  I høj grad


    Operationalisering af ´FoU-implement´ vs. 0.4

    ©Regina Lamscheck-Nielsen, 2011

    Jeg har indtil videre fravalgt handlingsspørgsmål til hvert enkelt kriterium i kategorierne: For det første må modellen og scoringen ikke blive for komplekse (Søndergaard/Ahrengot "kill complexity", samt Moore "det hele produkt"). For det andet ønsker jeg at begrænse det normative i modellen, som i værste fald kan forhindre nytænkning eller foranledige uhensigtsmæssige tiltag.
    Dog kan denne beslutning revideres efter dialog med projektlederne (17.11.11).

    Opfølgningsspørgsmål relaterer til modellens omkringliggende landskab:
    - "Hvad påvirker dit virke fra de omkringliggende faktorer?"
    - "Hvordan kan du forberede dig og måske selv tage indflydelse?"

         

     Anvendelse af ´FoU-implement´
    Modellen udleveres samlet, med oversigten på forsiden og operationaliseringen på bagsiden. Modellen er i første omgang bevidst fremstillet som et fysisk produkt.

    Til anskueliggørelse er der fremstillet en kort videoinstruktion (3 min., Lamscheck-Nielsen, okt. 2011):


    Som refleksions- og tjekværktøj for projektlederne
    Idet det har vist sig, at implementering bør betragtes som en fortløbende proces, der starter i begyndelsen af et projekt, anbefales projektlederne i udgangspunktet følgende rytme for brug af modellen:
    1. I opstartsfasen, sammen med konsortiets lokale projektledere, mhp. at udarbejde en implementeringsplan
    2. En til to gange midtvejs, mhp. at justere implementeringstiltagene
    3. Ved afslutningen og mhp. afrapportering hhv. overdragelse til ordinær (lokal) drift
    Programkoordinatorer vil med fordel kunne anvende modellen som et procesværktøj, med tilsvarende formål og rytme som projektledere ved enkeltprojekter.

    ´FoU-implement´ er konstrueret til anvendelse på EUD-sektoren. Hvor vidt modellen kan overføres til andre offentlige sektorer/organisationer med udviklingsprojekter under lignende konditioner, må videre undersøgelser vise.
         

     Kritisk betragtning
    Jeg påpeger, at det tilsigtede resultat - en model til projektledernes implementeringspraksis - har resulteret i en mere eller mindre normativ model.
    Selvom modellen indeholder kontekstrelaterede elementer (mål- og rammestyring i den ydre cirkel) og omverdenens indflydelse (ydre felt), er kun projektlederens eget handlerum gjort operationel. Denne faktorbaserede model er dermed noget statisk.

    Videre analyser kunne muligvis lede til en mere processuel tilgang, hvor projektlederen dynamisk forholder sig til implementering under skiftende omstændigheder, hhv. prioriterer sin indsats ud fra dimensionernes indbyrdes interaktion (Hildebrandt, 1980, med henvisning til Ginzberg, 1975).

    Sammenlagt indgår afhandlingen således i rækken af "conceptual papers" (Hildebrandt, 1980), dog underbygget af en detaljeret empiri, med data fra forskellige typer undersøgelsesmetoder.

    Analysen giver ikke svar på, hvor vidt modellen kan anvendes hinsides EUD-sektoren. Ved de sproglige betegnelser i modellen har jeg været loyal over for projektledernes egne terminologier, men samtidigt forsøgt at generalisere de allermest kontekstbundne begreber. En yderligere generalisering af modellen ville kræve en analyse af kontekstens betydning for udvalg af de 5 dimensioner i projektlederens handlerum.

    En videreudvikling af modellen i EUD skulle tage afsæt i kommende praksiserfaringer med modellen. Følgende kunne påtænkes:
    • En digitalisering til interaktiv brug
    • Et ledsagende spørgeskema til understøttelse af scoring
    • En ledsagende værktøjskasse med instrumenter til hver af de 5 dimensioner i projektlederens handlerum
    Derudover ville det være relevant at rette sigtekornet på Uddannelsesstyrelsens håndtering af projektporteføljer og -programmer, mhp. mulig optimering, og i denne sammenhæng undersøge mulighed for en vedvarende brug af ´FoU-implement´ i en eller anden form.
         

    7 analyse