8 konklusion

Dette modul sammenfatter afhandlingens metodikker og hovedpointer, besvarer problemformuleringens spørgsmål og præsenterer det tilsigtede resultat - en handlingsanvisende model for projektledere, mhp. at fremme implementeringsprocesser.
     

  
     

 Afhandlingens metodikker og hovedpointer
Afhandlingen har taget udgangspunkt i problemstillingen om, at projektresultater risikerer at forblive indkapslet eller sande til efter projektets afslutning, selv når resultaterne har været af høj kvalitet og har haft dokumenteret positiv effekt i projektfasen. Dette gælder især immaterielle resultater i  forandringsprojekter.
Denne problemstilling førte til betragtninger af implementering ud fra forskellige projektfaglige aspekter med divergerende videnskabsteoretiske tilgange. I konteksten af afhandlingens case dækker implementering over ibrugtagning, organisatorisk forankring og udbredelse af projektresultater.

Problemstillingen, der omhandlede projektlederens implementeringsfremmende handlemuligheder, med barrierer og støtte for samme, skulle undersøges vhja. Uddannelsesstyrelsens program ´Kvalitet i skolepraktikken´. Programmet foregår på erhvervsuddannelsessektoren (EUD) og favnede i afhandlingsperioden 13 forsøgs- og udviklingsprojekter (FoU), med undertegnede som både tovholder og forsker. Problemstillingen blev betragtet ud fra projektlederens perspektiv, idet projektledere spiller en betydelig rolle for projektresultaterne og kan i EUD have (med)ansvar for implementering.

Det viste sig som vanskeligt at udpege en eksisterende implementeringsmodel til analyse af casen. Jeg konkluderede selv at måtte udvikle en model, baseret på teori og casens empiri.

En kontekstanalyse førte bl.a. til erkendelsen af, at både den rationalistiske og den konstruktivistiske tilgang influerer erhvervsuddannelsessektoren og dermed projekternes koncipering og praksis.

Dette fik indflydelse på metodevalg i form af et metodemiks. Som grundliggende
metode valgte jeg ´community action research´ (Senge/Scharner, 2001), idet jeg her kunne praktisere min dobbeltfunktion, med nytteværdi for både forskning og faglig samproduktion.

De forskellige implementeringsaspekter blev grundlag for mit design af de kvalitative og kvantitative undersøgelser, samt efterfølgende analyse af resultaterne.
     

 Barrierer og implementeringsfremmende støtte
Her gengiver jeg de samlede konklusioner på de barrierer, som projektledere møder ved implementering af projektresultater, såvel som den implementeringsfremmende støtte fra aktører og systemer omkring et projekt, heriblandt fra en programledelse.

Undersøgelsesresultaterne pegede først og fremmest på variable i projekternes kontekst, hvad angår barrierer for implementering. De barrierer, som projektlederne identificerede som barrierer i deres eget råderum, er blevet transformeret til handlingsanvisende succeskriterier og integreret i nedenstående model.

En delanalyse har belyst undersøgelsesresultater og arbejdsprocessen i programmet igennem Wanscher m.fl.´s WOGN-model (2010) og Senge/Scharners model "stock flow of the knowledge creating company" (2001).

Jeg konkluderede, at organisering af programmet som et producerende "innovationsnetværk" har haft en konstruktiv effekt. Tidligt fokus på implementering, temasætning og organiseret erfaringsudveksling fremmede implementeringstænkning. Ledsagende undersøgelser fungerede som et understøttende procesværktøj og gav mulighed for tovholderen at intervenere i tide. Tovholderfunktionen kunne  konstateres så vidt at have haft en vis implementeringsfremmende effekt.
Dermed var der fundet et vist konstruktivt niveau for ministeriets ramme- og målstyring, som bør nuanceres mere i fremtiden.
I netværket fremtonede visse farepunkter forbundet med den videnskabende proces: Divergerende lokal praksis, videntab, forenkling/fordrejning af data, simplificeret teoretisk tyngde og produkters kompleksitet. Styregruppen kunne til en vis grad imødegå farepunkterne proaktivt.

Det viste sig, at en bevidst varieret kommunikation, med brug af både dialogbaserede aktiviteter og afsender-modtager-formidling virkede fremmende, kombineret med adgang til centrale data og fælles information.
    Den lokale ledelse repræsenterede barrierer såvel som støtte for projektlederne, ofte håndteret gennem projektledernes personlige "spillekort".

    Den politiske dimension, typer af projektmodeller og EUD-kulturen med dens historik for projekter havde først og fremmest direkte indvirkning på programledelsen, bl.a. ved ikke at kunne realisere dele af kommunikationsplanen og at skulle operere med en adhoc tidsplanlægning.
         

     Projektlederes handlemuligheder
    Undersøgelsesresultaterne lagde grundlag for at udpege projektlederens egne handlemuligheder indenfor 5 kategorier.

    En delanalyse betragtede de 5 handlingsdimensioner i lyset af divergerende teoretiske tilgange, uden af denne grund at forårsage konflikter i eller imellem dimensionerne. Belysningen er sket med relation til projektledere på EUD-sektoren, hvor projektlederen kan agere implementeringsfremmende, ved
    • at bringe sin personlighed i spil
    • at inddrage og håndtere brugere/interessenter
    • aktivt at bearbejde holdninger i egen organisation/hos øvrige involverede
    • at forankre projektets resultater organisatorisk
    • at udbrede resultaterne lokalt, regionalt og landsdækkende
    De specifikke kriterier, der er angivet for hver dimension (næste afsnit), er resultater fra en kodning.
         

     Den handlingsanvisende model ´FoU-implement´
    De samlede analyseresultater førte til omsætning i den handlingsanvisende model ´FoU-implement´, der er tiltænkt at støtte projektledere i deres bestræbelser på at fremme en vedvarende implementering af deres projektresultater.

    Modellen er tænkt som refleksions- og tjekværktøj for projektlederne, som hjælpemiddel ved udarbejdelse af implementeringsplaner og som programkoordinatorers procesværktøj.

    Modellen består af for- og bagside og skal betragtes som en samlet enhed.


    ©´FoU-implement´
    Lamscheck-Nielsen, 2011




    Modellens inderste cirkel gengiver 5 handlingsdimensioner med specifikke kriterier, hvor projektlederen selv kan tage indflydelse på implementering.
      Modellens ydre cirkel indeholder de barrierer og støttemuligheder, der fra overordnet niveau påvirker projektlederens sigte på implementering:
      • programmets rammer og målsætning
      • den lokale ledelse
      • den overordnede styrelses holdninger og tiltag
      • diverse lokale og nationale udvalg og eksterne instanser
      Det yderste felt symboliserer sektorens kultur, konditioner og det politiske landskab med sine aktuelle tiltag (kontekstanalyse).

      Modellen findes per november 2011 i en manuel version, med påtænkt digitalisering. Modellen ledsages af en videoinstruktion (Lamscheck-Nielsen, 2011):


           

       Afsluttende refleksioner
      Netværksorganiseringen i programmet ´Kvalitet i skolepraktikken´, kommunikationstiltag og fælles videnudvikling har haft en implementeringsfremmende effekt. Ved at have rettet fokus på implementering fra opstart, kunne styregruppen og projektlederne være opmærksomme på farepunkter og intervenere i tide.
      Dermed ville det være relevant at undersøge en mulig og mere varig optimering af Uddannelsesstyrelsens håndtering af projektporteføljer og -programmer til videre fremme af implementeringsprocesser.

      ´FoU-implement´ er blevet et konkret produkt og opfylder afhandlingens formål. Dog påpeger jeg, i forlængelse af kritiske betragtninger i analysemodulet, at modellen er blevet mere eller mindre normativ. Modellen er kun delvist operationel og som faktorbaseret model noget statisk. Den har dog et potentiale for en mere processuel udformning.
      En videreudvikling af modellen kunne derudover omhandle en digitalisering, supplement med et spørgeskema til understøttelse af scoring, samt konstruktion af en ledsagende værktøjskasse til projektlederens handlerum. Under alle omstændigheder bør praksis afgøre modellens videre nytteværdi.

      Analysen kan ikke give svar på, hvor vidt modellen kan anvendes hinsides EUD-sektoren og dermed bidrage til at optimere projektledelsespraksis i al almindelighed. Også her kunne videre analyser bringe nye erkendelser.
             

        8 konklusion