Nedenstående artikel er udarbejdet i anledning af masterafhandlingen "Vedvarende projektresultater - fra drift til udvikling af projektresultater på erhvervsuddannelsessektoren", Regina Lamscheck-Nielsen, RUC, 2011.

Målgrupperne for artiklen er ledere og projektledere i erhvervsuddannelserne i Danmark, samt beslutningstagere i de myndigheder og instanser der udskriver programmer for udviklingsprojekter. Artiklen vil blive distribueret til sektorens egne medier og kanaler for disse målgrupper primo 2012.

     

 Implementering: Misligholdt, misforstået og mystificeret
Bevægelsen fra udvikling til drift. Denne udfordring kender alle projektledere og måske i særlig grad alle projektejere. Eksperter og teoretikere giver mange bud: Forandringsledelse og forandringsagenter, brændende platforme, stramme styringsredskaber eller fuld fokus på processer.

En aktuel masterafhandling har set nærmere på problemstillingen og den misligholdelse, man ofte oplever i forbindelse med gode projektresultater. Projektleder og konsulent Regina Lamscheck-Nielsen har arbejdet med et aktionsforskningsforløb på erhvervsuddannelsesområdet, hvor hun har fulgt et ministerielt iværksat program til forbedring af kvalitet i skolepraktikken. Afhandlingen bygger på undersøgelser af 13 arbejdende projekter i perioden februar-november 2011 og har resulteret i en implementeringsmodel.

Projektresultater – Gode, men misligholdt
Virkeligheden viser trods alle de gode teoretiske bud, at resultater fra udviklingsprojekter ofte forbliver indkapslet eller sander til, når nye projekter bringer nye tiltag. Det gælder selv resultater, der har opnået høj kvalitet og har virket i praksis. Samtidig afsætter organisationer mange ressourcer til projekter, og den offentlige sektor betragter projekter som spydspidser for udvikling inden for de politiske indsatsområder.

Implementeringsmodellen kan bruges af projektledere til at udarbejde en implementeringsplan og løbende at gøre status over implementeringen af deres projektresultater.
Modellen er baseret på en analyse af projektledernes praksis og den kontekst, som projekterne foregår i - og dermed også på de barrierer og den implementeringsfremmende støtte, som projektlederne møder.

Implementering – En misforstået størrelse

Begrebet ’implementering’ bliver ofte misforstået, fordi man forventer, at det dækker over ’udbredelse af resultater’ med formidling på konferencer og dokumentation gennem rapporter.
Men implementering er langt mere. Begrebet omfatter i høj grad, at man tager projektresultaterne i brug i den daglige drift, også efter projektets afslutning. Det er klart befordrende for sagen, at man har haft involveret brugerne i projektets forsøgsperiode.
Endelig skal resultaterne forankres i den organisation, der huser projektet, hvilket ofte er en undervurderet proces.

Håndværk - ikke mystik
Men implementering bør ikke være en mystisk proces, som "andre tager sig af". Projektlederen kan selv bidrage afgørende med sit håndværk. Og ligesom i alle andre håndværk kræver implementering en realistisk planlægning, en kompetent indsats, involvering af rette vedkommende og vedholdenhed.

Selv dygtige håndværkere er dog ikke tryllekunstnere, og en del af succesen ligger i et godt værktøj, som understøtter opgaven. Lamscheck-Nielsen konstaterede, at en velegnet eksisterende metode ikke kunne frembringes til projektledere i denne meget heterogene del af uddannelsessektoren:

"Folk er praktikere. Et værktøj duer ikke, hvis ikke man kan se en mening med det i sin egen virkelighed. Og virkeligheden her er udviklingsprojekter for så forskellige uddannelser som fx automekaniker, tømrer, butiksassistent, mediegrafiker, kok eller frisør."

Hjælp gennem ´FoU-implement´
En implementeringsmodel skulle kunne bruges konkret til den enkelte uddannelse og kunne skaleres op til sektoren med sine 110 brancherettede uddannelser.

Undersøgelserne og analysen resulterede i ´FoU-implement´ - en model på tre niveauer, der tager højde for projektlederens egne handlemuligheder og de eksterne faktorer, som spiller ind.


©´FoU-implement´
Lamscheck-Nielsen, 2011









Ved hjælp af modellen kan projektlederen score sig selv eller sine øvrige lokale projektledere på: "Hvor langt er du kommet med at iværksætte tiltag indenfor hver af modellens 5 kategorier?"

Opfølgningsspørgsmål afklarer, hvordan projektlederen forholder sig til sin kontekst og omverden, være forberedt og måske selv tage indflydelse.

Til anskueliggørelse er der fremstillet en kort videoinstruktion.
For yderligere information og aktionsforskningsprojektet i detaljer, se http://skolepraktik.dk/perspektiver.aspx .

     

Artikel