"Den røde tråd"
Projektet vil udvikle kvaliteten af skolepraktikkeb ved at arbejde med virksomforlagt undervisning og specialiserede virksomheders kompetencer.
En matchning af elever og virksomheder skal organiseres således, at eleverne opnår delkompetencer og praktikmål. Det forudsætter en afdækning af virksomhedernes kompetencer og indebærer en systematisering af placering af SKP-elever.

Følgende typer virksomheder søges at involvere:
  • Virksomheder der er så specialiserede at de ikke kan tage elever på ordinære vilkår
  • Virksomheder der ikke umiddelbart associeres med uddannelsesområdet
Projektet inddrager Elevplan og organisationen bag Elevplan, for herigennem at systematisere og optimere aktiviteten. Projektet vil bidrage til at gøre den fremadrettede anvendelse af Elevplan brugervenlig ift. opgaver omkring praktikpladscentre. Praktikpladscenter-opgaver vil således løbende blive ”oversat" til Elevplan.

Projektet vil resultere i beskrivelse af erfaringerne og en fremgangsmåde for, dels hvordan man finder relevante firmaer, dels hvordan skolens tovholderrolle varetages.
Forløbet vil blive visualiseret.

Download kort præsentation (13.03.12)
Download projektbeskrivelse (feb. 12)

Kontakt: Projektleder Poul Lysholdt  plr@eucl.dk
     

 Samarbejdspartnere
Projektet omfatter smedeuddannelserne og lageruddannelsen, samt deres lokale uddannelsesudvalg.

Følgende organisationer samarbejder om projektet:
  • EUC Vest
  • Learnmark
  • EUC Nord
  • UNI-C / Elevplan
     

 SKP-praksis og klyngedannelse
EUC Lillebælt har fravalgt at etablere en egentlig organisation omkring SKP, for at bevare et udadvendt fokus på afsætning af elever til virksomhedsaftaler. Det relativt lille antal elever muliggør denne strategi.
Praksis på skolen er forskellig for lager- og smede-SKP:

Lageruddannelsen
De første projekterfaringer har ført til erkendelsen af, at der er behov for en intensiveret elevvejledning ang. elevernes uddannelsesparathed, inden SKP-eleverne kan matches med de nye klyngevirksomheder.
Imens integrerer skolens virksomhedskonsulent det opsøgende arbejde i sit øvrige opsøgende virke. Han arbejder på at opnå forpligtigende tilsagn hos virksomheder om at indgå i klynger.

Smedeuddannelserne
En erfaren faglærer er afsat som konsulent til det opsøgende arbejde mhp. specialiserede klyngevirksomheder. Konsulenten tager data fra PraktikPlus som udgangspunkt. Derudover screener han nærområdet på umiddelbart atypiske virksomheder, hvor smedeopgaver muligvis udføres. Herved brugerr konsulenten uddannelsens målpinde som retningslinjer.

En fokuseret anvendelse af EMMA-kriterier har skærpet elevernes bevidsthed omkring mødepligt, studieklarhed m.m. Den konsekvente håndtering af klare regler har haft en positivt effekt på eleverne.

Pr. juli 12: Besøg af ca. 20 virksomheder har ført til VFU og korte aftaler hos alle elever. Der er opnået restlæreaftaler for alle elever, hhv. enkelte elever har omvalgt til produktøruddannelse. VFU benyttes som "koben" for at opnå et bekendtskab mellem skolen/eleven og virksomhederne.

Skulle der være praktikperioder, som eleverne ikke tilbringer i virksomheder, har skolen aftaler med virksomheder om prototypeudvikling i skolebaseret SKP: Her fx pakkemaskine for juletræer til videreudvikling.
Skolen tilbyder dermed oplæring inden for de praktikmål, som ikke opnås i ordinær praksis.
Denne disponering af godkendt af LUU:
     

 Afklaring af behov mhp. omsætning i Elevplan
På det første faglige arbejdsmøde i projektet d. 30. april 12, forsøgte man at udpege de behov, der skal dækkes via Elevplan, når skoler organiserer forskellige perioder i elevernes hovedforløb.

Et oplæg præsentererde et regneark der skal kunne styre praktikmålene opnået i diverse firmaer, der så gerne skulle tydeliggøre fokusområder, når eleven er tilbage i skolebaseret SKP.

Praktikmål
Et stort emne er kompetenceafklaring af virksomhederne i forhold til praktikmål. Det ville være godt, hvis der kom øget fokus på praktikmålene i de faglige udvalg:
  • Ikke alle uddannelser er lige velbeskrevet
  • I vores sammenhæng er det ikke sikkert, at et firma kan opfylde alle kompetencer der er beskrevet i det enkelte praktikmål, da de ofte er beskrevet bredt.
  • Taksonomien i praktikmålene er heller ikke beskrevet for alle uddannelser
    (kan måske tillempes fra de enkelte fag)
Der er fremstillet et regneark til illustration af kompetanceafklaringen af det enkelte firma.
Ligeledes en opsummering af, hvor stor en del af en kompetence en elev opnår i forhold til praktiktiden og hvor meget et firma opfylder den enkelte kompetence. Hvis eleven har flere praktiksteder, opsummeres de opnåede kompetencer på den enkelte elev, og hvilke fokusområder skolen så særligt skal tage sig af.

Omsætning i Elevplan
Folmer Kjær fra Elevplan/Uni-C understøtter idéen om modellen, men påpeger, at den er ambitiøs ressourcemæssigt, hvis der skal være en integration Elevplan. Derfor skal der gøres erfaringer først med potentielt antal brugere. Foreløbigt fastholdes regnearksmodellen. Nye faciliteter i de nye Elevplanversioner vil muligvis dække aktuelle behov. Projektet sigter imod at finde testfirmaer.


     

 Datastyring
Juni 12: EUC Lillebælt videreudvikler løbende projektets elevspecifikke regneark, som kan give et billede af status på den enkelte elevs faglige udvikling.

Forsiden samler data fra hver af elevens praktikperioder / virksomhedsophold.
På regnearkets enkelte arkfaner registreres, hvilke praktikmål eleven har opnået og på hvilket niveau.
Forsiden summerer ved hjælp af Excel-formler, hvilke praktikmål eleven mangler at arbejde med og dermed, hvor præcist SKP skal træde til.

En udfordring betyder p.t. taksonomien i de industrielle uddannelser, som man overvejer at udvide.
De faglige udvalgs forskellige måder at definere deres taksonomier på, er også en stor udfordring, hvis regnearksløsningen skal kunne blive generaliseret.
     

 Presse
April 2012:
Når skoler skal organisere forskellige typer virksomhedsbaserede perioder i hovedforløbet af elevens uddannelse, kræver det nye metoder og systemer.

Læs projektomtale på emu.
     

Elevvinkel