"Skolen tager bureaukratiet"
Campus Bornholm bygger sit projekt på en undersøgelse, hvor virksomheder blev inddraget til at udpege de 2 forsøg, der gennemføres på Bornholm:

1) Skolen tager ansvar for et vist antal lærlinge og fordeler dem på forskellige virksomheder i løbet af uddannelsen. Erfaringer viser, at mange vil gerne tage elever, men kan ikke overskue administration og beskæftigelsesforpligtigelsen .

2) Virksomheder deles om et vist antal lærlinge, idet mange vil gerne tage elever i afgrænsede perioder.
    Projektet sigter imod:
    • at afklare en hensigtsmæssig balance for arbejds- og ansvarsfordelingen ml. skole og virksomheder
    • at oprette samarbejdsaftaler mellem virksomheder og skole
    • at belyse elevernes tilknytning til arbejdskulturen på praktikvirksomhed når ikke han/hun er formelt ansat
    • at identificere en økonomisk afregningsmodel for virksomhederne for elevernes praktikperioder
    • at afklare de formelle og juridiske "ansættelses"forhold for elever på skolen
    • at opbygge og styre et fællesskab af virksomheder (klynger), som skal bidrage med praktikophold, samt at finde metoder for skolens koordination af praktik i de forskellige klyngevirksomheder, kombineret med SKP
    Download kort præsentation (13.03.12)
    Download projektbeskrivelse (feb. 12)

    Kontakt: Projektleder Lars Vesløv, lv@cabh.dk
         

     Uddannelser og samarbejdspartnere
    De 2 forsøg gennemføres med ca. 30 SKP-elever i metalbranchen på Bornholm med indgangen Produktion & Udvikling, samt indenfor Dansk Byggeri og indgangen Bygge & Anlæg. Efter projektbegyndelse er også indgangen Mad til Mennesker inddraget, særligt gastronom-SKP.

    De respektive lokale uddannelsesudvalg er tæt involveret. Projektet evalueres af Professionshøjskolen Metropol, NCE.
         

     I et udkantsområde
    40 % af arbejdsstyrken på Bornholm vil forlade arbejdsmarkedet pga. alder de kommende 10 år. Donwload projektets baggrundspapir.

    Projektet skal være med til at modvirke de udfordringer, der er forbundet med Bornholms beliggenhed og demografiske udvikling. Det er altafgørende at kunne fastholde faglært arbejdskraft og fortsat at kunne forsyne de lokale brancher. Hvis ikke de enkelte unge mennesker kan gennemføre deres uddannelser pga. praktikpladsmangel, består der akut fare for at miste de unge til en tilværelse på overførselsindkomst og uden videre fremtidsudsigter.

    I løbet af de seneste år er antallet af ressourcesvage unge uden praktikplads steget uforholdsmæssigt meget, imens de ressourcestærke unge forlader øen for at færdiggøre deres uddannelse og påbegynde deres arbejdsliv andetsteds.

    I erkendelse af denne påtrængende konklusion, arbejder skolen tæt sammen med arbejdsmarkedets og vejledningssektorens aktører.
    Skolen har en tæt dialog med brancheorganisationer og  praktikvirksomhederne.
    Derudover har Jobcentret netop åbnet lokaler på Campus Bornholm. Understøttet af øens unikke afgrænsede lokalitet, forventer man at kunne følge den enkelte unge tæt, ikke kun på en ordinær vej gennem uddannelsessystemet, men også ved at iværksætte støttetiltag efter et eventuelt frafald. Praktikpladscentret vil med tilbud om SKP og kortere praktikperioder kunne tiltræde effektivt og målrettet, således at de unge kan gennemføre deres erhvervsuddannelse.
         

     Koncept "Fleksibel praktik"
    På Bornholm har man valgt at løfte skolepraktikkens renommé, ved at samle flere praktikmuligheder under én ordning og samtidigt at give SKP et massivt kvalitetsløft Ordningen har fået navnet "Fleksibel Praktik" (FP).
    Begrebet "skolepraktik" har været underlagt en masse fordomme, dels baseret på uvidenhed, dels på nogle dårlige eksempler med elever der ikke levede op til kompetencemålene i deres fag.

    FP skal signalere nye og forskellige veje til et svendebrev. Således er både mesterlære, delaftaler, og korte uddannelsesaftaler, dobbeltkompetencer m.m. samlet under Fleksibel Praktik.

    Her er der introduceret en række nye projekter, værksteder, metoder og succeskriterier. Mange af disse veje fungerer i indbyrdes samspil, og skolen har siden introduktionen haft 100 % afsætning af elever til ordinære læreforhold fra SKP.

    Ligeledes dækker FP også over en koordineret og koncentreret indsats, hvor både Campus Bornholm (erhvervsskolen), UTA (Uddannelse Til Alle), Jobcenter og virksomheder i de forskellige brancher sørger for at få uddannet så mange unge som muligt, i kvalitative faglige uddannelser.
         

     Organisationen omkring praktikpladscentret
    Praktikpladscentret er forankret hos uddannelseschefen med ansvar for erhvervsuddannelser og efteruddannelse. En projektleder, samt de SKP-ansvarlige for tømrere, smede og gastronomer & ernæringsassistenter arbejder tæt sammen om idéudvikling, etablering, metoder og det opsøgende arbejde. Man har øget den administrative kapacitet ved i særlig grad at tilknytte skolens LOP-konsulent. 
         

     Omdisponering af praktikvirksomhedernes administrative ansvar
    Projektet fik ikke bevilliget at måtte fungere som "administrationsselskab" for de administrative opgaver, som praktikvirksomheder har i forbindelse med elever. Lovgivning forhindrer denne konstruktion (se projektets tilsigtede "forsøg 1").

    Aug. 12: Som løsning forsøger projektet p.t. at forpligte større virksomheder med god administrationskapacitet til at indtage denne aflastende rolle overfor mindre virksomheder. Skolen foretager beregninger for diverse koncepter til dette formål, der også på lang sigt er bæredygtige.

    Indtil videre er man i dialog med en - efter Bornholmske forhold - stor byggevirksomhed.
         

     Det opsøgende arbejde og klyngedannelse
    Klyngedannelsen skal foregå via direkte henvendelse til både specialiserede virksomheder og godkendte praktikvirksomheder, der ikke har uddannet længe.

    Projektet arbejder med tømrer-, smede- og gastronom-SKP.

    • Tømrer: Som opsøgende konsulent har man pr. 1. aug. 12 nyansat en erfaren tømrermester med organisationsbaggrund og troværdighed hos byggebranchens mestre.
      Man stiler imod en klynge på 25 virksomheder. Indtil videre har man positive tilbagemeldinger på ca. 6 korte aftaler.
    • Hos smedene bruger man i første omgang VFU som middel til at komme ind i virksomhederne. Der er udarbejdet en guide med "etiske retningslinjer", som forebygger misbrug af ordningen.
    • Hos gastronom-SKP benytter man VFU med en varighed på i gennemsnit 1 måned og op til 3 måneder. Indtil videre er der opnået 100% restlæreaftaler.
    Projektet arbejder med 4 forskellige typer elevprofiler ved afsætning til virksomhederne. Det er endnu uafgjort, ud fra hvilke kritererier klyngedannelsen kommer til at foregå.
         

     Forskellige aftaleformer


    Gastronom-SKP
    Overordnet er udfordringen på Bornholm, at virksomhederne indenfor hotel og restaurationsområdet oftest er sæsonvirksomheder, hvorfor SKP-forløb i de allerfleste tilfælde er eneste mulighed for gastronomelever for at kunne færdiggøre deres uddannelse.

    For at sikre et optimalt forløb, har gastronom-SKP etableret et miljø med spændende faglige udfordringer for eleven og med et klart sigte på at virksomhedsforlægge eleverne. Campus Bornholm benytter sig af VFU, da det ofte skaber en relation mellem virksomhed og elev, hvor der efterfølgende bliver oprettet en uddannelsesaftale.

    VFU og etik
    VFU benyttes typisk i 1 måned eller kortere af hensyn til eleven, men også for virksomhedens skyld, da eleven gerne hurtigst muligt skal indgå i produktionen. Typisk bruges VFU i opstart af sæsonen, hvorefter eleven er klar til en aftale, når sæsonen er i gang for alvor. I enkelte tilfælde er VFU perioden blevet forlænget af sociale hensyn. Samtlige SKP-elever er i delaftale eller ordinær aftale i sæsonen.

    Campus Bornholm udvælger VFU virksomheder nøje. Eleverne kastes ikke ud i uholdbare forhold. Virksomhederne skal forstå, at en VFU er midlertidig med det ene formål, at få eleven i en eller anden form for ordinær aftale. Det gode forhold skabes via VFU, men udvikles gennem en uddannelsesaftale. Eleven får oplevelsen af ikke at blive udnyttet og at der er et formål med en VFU.

    Eksempler
    • Efter 14 dage i VFU på Ryttergården opnåede André delaftale. Formen her passede lige præcist til ham.
    • Ole, 53 år, var i VFU på Ryttergården i 1,5 måned. Virksomhedens faglige profil "selskabskok" matchede dog ikke ham. Han fortsatte på Hotel Siemsens gård som á la carte kok og 1 uge efter opnåede han delaftale.
    • Kasper var i VFU og delaftaler i forskellige virksomheder og endte med at blive ansat i et restlæreforhold hos Novo Nordisk. Her afsluttede han sin uddannelse med en sølvmedalje!
         

     Skolepraktikkens forbedrede omdømme - baseret på faglig innovation
    Skolepraktikkens omdømme er en væsentlig faktor for afsætning af SKP-elever til erhvervslivet, og påvirker derudover SKP-elevernes faglige stolthed og dermed trivsel.

    Det er lykkedes Campus Bornholm at vende et dårligt ry for gastronom-SKP til nu at have et rigtig godt renommé! Nøglen til succesen var en benhård satsning på faglig kvalitet.

    "Cuisine de l´école"
    Som frokostrestaurant får man eleverne til at arbejde med innovation i faget og med gode SKP-opgaver, også sammen med de lokale virksomheder.
    SKP, der træder til ved sæsonslutning på Bornholm, har fået gode rammer til rådighed i form af topprofessionelle køkkenfaciliteter.

    SKP er et virkelighedstro køkken, der varetager SKP-elevers læretid mellem skoleophold, i en kombination af arbejde i projektets køkkenfaciliteter og VFU/delaftaler med virksomheder.
    Eleverne skal opnå kompetencemålene, samtidig med at de får erfaring med kundebaseret køkkenoplæring i et moderne og innovativt køkkenmiljø. Et tilhørsforhold til køkkenet opnås bl.a. via egne uniformer og medbestemmelse til menu. Eleverne har selv været med til at bygge køkkenet.
    Eleverne kommer hele vejen rundt i faget, imens ordinære kokkeelever kan være begrænset af de enkelte praktikvirksomheders genrer.

    Instruktørens rolle er at fungere som køkkenchef, samtidigt med at han arrangerer VFU og delaftaler. Vejleder fører personligt og fagligt tilsyn med eleverne, uanset fortid o.l., møder eleven, hvor eleven er og står til rådighed alle døgnets timer.

    Faglig innovation
    Cuisine de l´école arbejder med ”regionalt køkken”- moderne gastronomi samt ”nose to tale” (intet spild) og besøger lokale leverandører. Ved at arbejde med "eventcatering", har man opnået opmærksomhed i pressen såvel som i branchen. Eksempler:
    • Beværtning af 900 gæster ved Hammerhuskoncerten
    • 2 SKP-elever deltog i Nordisk Film i Valby
    • Generel beværtning ved møder i offentlig regi
    Merkantile SKP-elever inddrages til administration ved eventcatering.

    Den endelige motivation fik sit gennembrud med prisvindende kokke, uddannet på Campus Bornholm. Nu er eleverne kommet så langt, at de er med til at afholde kurser for private og professionelle i Ny Nordisk Mad.

    Tilsvarende "opskrifter" vil man nu følge i de andre SKP-ordninger. Hos tømrerne er man således begyndt at have særligt fokus på grønt byggeri, hvor man arbejder på et "passivhus".
         

     Samarbejde med beskæftigelsesaktører
    xxx

    Download informationsbrev til Jobcenter Bornholm.
         

     Presse og arrangementer
    D. 4. okt. 12 blev der afholdt et arrangement med Dansk Byggeri, Bornholm.
    Download præsentation om den alarmerende baggrund for projektet og løsningsmuligheder. Heriblandt gode non-profit arbejdopgaver i SKP og de to klyngeløsninger "Øst" og "Vest" med navngivne virksomheder.
         

    Udkantsområder