"Klyngemodel - en samarbejdsform i SKP"
Projektet vil gennem tre lokalt baserede ”praktikpladscentre” skabe en attraktiv skolepraktik, hvor skolen styrer og  organiserer uddannelsen. Dette kvalitetstiltag skal få flere virksomheder til at tegne delaftaler og kombinationsaftaler. Projektet vil bevæge virksomheder til at tage elever til enkelte specialområder i forhold til praktikmål.
Praktikpladscentrene skal bidrage til at opretholde uddannelsesniveauet i forhold til konjektursvingninger. Dermed vil projektpartnerne modvirke det velkendte paradoks:
"Intet arbejde: Vi vil ikke have praktikelever." -  "Har travlt: Vi har ikke tid til praktikelever."


Konkret skal projektet resultere i:
  • Færdige uddannelsesforløb, som er sammensat af skoleperioder, VFU, del- og kombiaftaler.
  • Brug af Elevplan som værktøj til synliggørelse og styring af forløbene
  • En hensigtsmæssig sammensætning af uddannelsen ift. til elevens praktikmål og skoleperioder:  Modulisering af praktikperioderne, med beskrivelse af det enkelte moduler i Elevplan
  • Udvikling af en model til at styre praktikmodulerne herunder elevernes placering i virksomhederne med en faglig progression og med en dynamisk plan
  • De lokale uddannelsesudvalgs engagement i at videreudvikle virksomhedssamarbejde
Download kort præsentation (13.03.12)
Download projektbeskrivelse (feb. 12)

Kontakt: Projektleder Mikael Bøtger mib@svend-es.dk
     

 Uddannelser og samarbejdspartnere
Samarbejdspartnere              Uddannelserne
Svendborg erhvervskole           - Tømrer, murer, maler
UC Holstebro                           - Lager og terminaluddannelsen    
UC Ringkøbing-Skjern              - Smedeuddannelsen

For alle uddannelser er de lokale uddannelsesudvalg involveret i projektet.
     

 Virksomhedsstrukturer
Både området omkring Svendborg og Vestjylland omkring Ringkøbing, Skjern og Holstebro har det kendetegn, at mange praktikvirsomheder består af én mester - én svend - én lærling.

Det kræver særlige hensyn fra skolernes side og får betydning for klyngedannelse af virksomheder:
  • Den personlige relation mellem praktikpladskonsulent og mester er afgørende. Uddannelseslederens troværdighed spiller en stor rolle.
  • "Det gode match" mellem virksomhed og elev: Et godt match indebærer hensyn til geografi såvel som til virksomhedens og elevens sociale profil. "Kemi" spiller en stor rolle, og konsulenten skal derfor også kende elevens styrker, svagheder og behov. En lille virksomhed har ikke råd til (op til flere) mismatch og afbrudte læreforhold.
  • Virksomhedens produktion kommer i realiteten altid først. Dermed følger elevens praktikmål altid de opgaver, som virksomheden aktuelt har igang. Ikke opnåede praktikmål må skolen sørge for at indhente for eleven.
  • Fleksibilitet og et paratskab, hvad angår skolens organisering af SKP: Der kan være stor forskel regionerne imellem, hvilke faglærte og elever der aktuelt er brug for. Når store byggerier eller andre produktioner er sat igang, kan det tømme et område for SKP-elever indenfor bestemte fag i løbet af kort tid. Skolen er derfor nødt til at sikre instruktørens fortsatte beskæftigelse på anden vis. Samtidigt skal det sikres, at den oparbejdede viden og kvalitet i SKP forbliver aktuel, da situationen på arbejdsmarkedet lige så hurtigt kan skifte igen.
     

 Partnerskaber og klyngeaftaler
De tre partnerskoler arbejder hver fra deres vinkel, men følger hinanden i løbet af projektet.

Juni 12: Det opsøgende arbejde på Svendborg Erhvervsskole har indtil videre vist, at virksomhedernes valg af aftaleformer til en vis grad er brancheafhængig: 
På byggeområdet bruges gerne korte aftaler, da det matcher virksomhedernes planlægningshorisont på ordretilgangen. 

På de øvrige uddannelser fører VFU-aftaler over op til 3 måneder typisk direkte til restlæreaftaler, og VFU fungerer dermed som "løftestang". Når VFU anvendes, foretager skolen en konsekvent kvalitetssikring efter princippet om, at eleven ikke må lide økonomisk overlast. Virksomheden forpligtes til at betale elevens transportudgifter, arbejdstøj og eventuelle andre udgifter. Transportudgifter har især betydning i et udkantsområde, hvor betaling af færgebilletter kan slå bunden ud af en elevs økonomi og umuliggøre mobilitet.

Aug. 12: På UC Holstebro er det på lagerområdet lykkedes at afsætte SKP-eleverne enten i restlære eller i delaftale. Sideløbende foretager konsulenten opsøgende arbejde hos virksomheder mhp. at indgå i en klynge, når nye SKP-elever er klare igen. Der er p.t. indgået aftale  med 3 firmaer i nærheden af Holstebro, samt det udleverende depot på Skive Kaserne. Konsulenten gennemfører desuden EMMA-afklaringssamtaler med nye SKP-aspiranter.

Det opsøgende arbejde skal også tænkes langsigtet mhp. relationer til virksomhederne. Relationsarbejde tager tid, men betaler sig i det lange løb. Eksempel Svendborg Erhvervsskole.



     

 Infomaterialer og arbejdsmodeller
Nov. 12: "Lærlinge? - Nye muligheder med praktikcenter"
Uddannelsescenter Holstebro har netop udgivet en brochure til virksomheder. Her illustreres virksomheders muligheder for at indgå i klyngepraktikforløb inden for lager/logistik, gastronom/cater, ernæringsassistent, slagter, mekaniker, tømrer og maler. Med eksempel fra lageroperatør uddannelsen!

Partnerskolerne Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern og UC Holstebro har udarbejdet diverse foldere for at kommunikere klyngemodellen til virksomhederne og til eleverne:

Virksomhedsinformation "Nye muligheder med klyngemodellen", aug. 12: En illustration af samspil mellem klyngevirksomheder om en elevs uddannelse.

Elevinformation "Skolepraktik smed og klejnsmed", aug. 12, med forklaringer om skolepraktik og praktik i klyngemodellen.




En oversigt over klyngedannelse indgår også i UC Holstebro´s håndbog for SKP-gastronomelever (okt. 12, 12 MB).
Derudover findes her bl.a. opgaver med praktikmål for alle praktikperioder og en
udspecificering af praktikmål på de enkelte praktikvirksomheder.


Projektet benytter diverse modeller og oversigter i kommunikationen med elever og virksomheder (okt. 12):

     

Udkantsområder