"Nye samarbejdsformer"
"Forsøg med partnerskabsaftaler og klyngedannelse"

Projektet vil udvikle partnerskaber og samarbejde med bygherrer (kommuner, boligselskaber, private bygherre, regioner, stat), rådgivere og virksomheder.
Sigtet er, at vi alle skal sammen blive bedre, mere fleksible og hurtigere til at udnytte muligheder, for praktikpladser i byggeprocessen.

Projektet vil resultere i
  • Metoder omkring partnerskaber
  • Metoder omkring klynger, med skolen som kontraktholder
  • Skriftlig og elektronisk formidling af resultatet
  • En database, der kan styre processen
  • Et notat om SKP/Skolehjem og EUX/EMMA
Konkret skal der etableres nye praktikforløb og klyngedannelse, med godkendelse af mindst 20 virksomheder. Mindst 4 klynger skal oprettes og yderligere 5 skal igangsættes. Projektet vil kortlægge og afklare praktikpladscenternes roller og muligheder som kontraktholdere.

Download kort præsentation
Download projektbeskrivelse

Kontakt: Projektleder Karin Parbst  kapa@eucsj.dk
     

 Uddannelser og samarbejdspartnere
Følgende uddannelser indgår i forsøget:
Uddannelser fra Bygge & Anlæg, administration, teknisk designer og serviceassistentuddannelsen.

Projektet er et samarbejde imellem 4 erhvervsskoler:
  • Celf
  • ZBC
  • Køge Handelsskole
  • EUC Sjælland

Desuden er Boligorganisationernes Landsorganisation og Dansk Byggeri tilknyttet projektet.

     

 Partnerskabsaftaler og klynger
Projektet arbejder på flere tilgange til at skaffe porteføljer af nye typer praktikaftaler:
  • Partnerskabsaftaler: Her indgås rammeaftaler (hensigtserklæringer) med virksomheders opdragsgivere og interessenter, fx i forbindelse med store byggeprojekter eller i kommuner. Skolen rådgiver også ang. sociale klausuler.
  • Klynger af virksomheder: Her samles virksomheder i hensigtsmæssige klynger, se nedenfor.
Dermed består en stor del af projektindsatsen i det opsøgende arbejde, hvor man benytter nye typer kanaler, for at forpligte potentielle virksomheder. Ved at tage udgangspunkt i byggepladser, fremfor håndværksvirksomheder med enkelte fag, får skolen således en større berøringsflade med flere fag på én gang.

Download projektets folder til dialog omkring sine praktikpladscentre.

Samspillet mellem 4 skoler øger fleksibiliteten i forhold til virksomhedernes behov, og dermed potentiel mulighed for at afsætte en lærling i et givent fag og et givent geografisk område. Projektskolerne tilsidesætter bevidst den indbyrdes konkurrence. I stedet for servicerer man i fællesskab et geografisk område, der af byggebranchen betragtes som ét arbejdsmarked. Projektet inddrager i givet fald også de øvrige sjællandske skoler.

Projektet koncentrerer sig i første omgang på at sammensætte hele uddannelsesforløb i byggebranchen. De første erfaringer viser, at byggevirksomheder har korte planlægningshorisonter. Derfor kan man ikke forpligtige sig til praktikperioder, der ligger "langt ude i fremtiden". Her handler det om at operere med en "klyngebank".
     

 Klyngeformer
De første arbejdsresultater har ført til første overvejelser om forskellige typer klynger (OBS - foreløbige arbejdstitler!):
  • ”Brikklynger”: Virksomheder hentes ind i en klyngebank. Uddannelsesforløbet, med de forskellige virksomheder, sammensættes efterhånden som uddannelsen skrider frem. Her indgår også udlandsophold. Klyngen dannes ikke på forhånd.
  • ”Strategiske kvalitetsklynger”: En virksomhed samarbejder med andre virksomheder på specielle områder for at højne den faglige kvalitet og indhold og for at kunne øge antallet af lærlinge.
  • ”Specialeklynger”: Virksomheder med smalle fagligheder/specialer indgår her sammen med andre virksomheder.
  • ”Netværksklynger”: Specielt på kontor- og administrationsområdet kan det give mening og være muligt at danne netværk, hvor virksomhederne bruger hinanden til faglig og social sparring. I andre brancher (fx byg) er det praktisk ikke muligt at få virksomhederne til at møde op til sådanne møder.
Efterhånden som projektet skrider frem vil der måske opstå flere klyngerformer. Praktikpladscenter medarbejderne opsøger virksomhederne og hører hvad de kan bruge og tilpasser klyngeformen til deres behov og virkelighed. Der er ikke en bestemt form som virksomhederne skal passe til.

SKP indgår som supplement i klyngerne, hvis specielle faglige mål ikke kan nås i virksomhederne. Kvalitetsmål sikres ved gennemgang på hvert hovedforløb og planlægning af næste praktikperiode.
     

 Samarbejdspartnere og håndtering af sociale krav
Praktikpladscenter Syd – Øst Sjælland og øerne, har opnået kontakt til og samarbejde med en række bygherrer, rådgivere og virksomheder.
Flere bygherrer stiller forskellige uddannelsesmæssige krav til deres leverandører i byggeprocessen. Andre vil gerne have flere unge under uddannelse i deres byggeproces, men har endnu ikke fundet formen for det. Heri indgår håndtering af sociale klausuler.

Projektet afholdt en workshop om uddannelseskrav i udbud (27.09.12, Næstved). Download program. Deltagerne fik nye ideer på baggrund af udvekslingen på workshoppen:
  • Praksis med sociale klausuler i Københavns Kommune
  • Slagelse boligselskab og FOB erfaringer med partnerskabsaftaler og dialogmøder
  • Bolig Hjørrings erfaringer med job og praktikpladser - sociale klausuler som tildelingskriterier
  • EUC Sjælland om krav i udbud: 65% pris, 35% organisation, 10 % sociale klausuler
  • Cowi om forskellige former for krav, herunder uddannelsespolitikker
  • EUC Sjælland om praktikpladscentrets rolle, arbejde og første erfaringer
Projektet kunne konstatere stor tilfredshed med praktikpladscenter tanken.
Download projektets detaljerede referat af workshoppens drøftelser, heriblandt hvor udbudsmaterialer ud fra de forskellige vinkler er tilgængelige.

Indtil videre har følgende virksomheder og organisationer udvist generel interesse i projektet:
Cowi, Grontmij, Slagelse Bolig, Kræftens Bekæmpelse, Femern, Kriminalforsogen, Sorø Kommune, Næstved Kommune, Køge Kommune, Region Sjælland, Domea, Byggeriets Uddannelser, Bygherreforeningen, FOB, BO-vest, Alectia, Lejer Bo, Boligrøn, Vejdirektoratet, Københavns Kommune, Hjørring Bolig,  Boligselskabet Sjælland, samt diverse byggevirksomheder.
     

 Flere typer sociale krav
Projektet samarbejder med forskellige bygherrer, hvis former for sociale krav kan kategoriseres i 3 typer:

  • ”Hårde sociale klausuler”
    Eksempelvis Københavns kommune, som Frank Jensen fik indført i 2010. Region Sjælland har taget udgangspunkt i Københavner modellen.
  • "Dialogbaseret"
    -
    mere frivillige former, som fx boligorganisationerne arbejder med. Eksempelvis et samarbejde mellem praktikpladscentret og Slagelse Boligselskab og FOB.
    Hvis der ikke er noget krav i udbuddet, følger praktikpladscebtret op via firivillighed og samtaler med alle entreprenører. 
  • "Den bløde model"
    Praktikpladscentret hjælper med at formulere tekster til indsættelse i udbuddet. Der findes allerede en række tekster fra tidligere materialer, som man kan rekvirere ved henvendelse til centret.
Praktikpladscentret hjælper bygherrerne med at få opfyldt alle former for krav i udbuddet.
Ved "hårde sociale klausuler" kontakter centret alle entreprenører i byggeprocessen og hører, om de allerede har lærlinge med på projektet, eller om de skal have flere med. Hvis de mangler elever, hjælper centret med at finde dem. Det har fx ført til 4-5 uddannelsesaftaler via Region Sjælland, samt 4 uddannelsesaftaler hos Pihl (som arbejder for Københavns Kommune på Nordhavnstunnellen).


     

 Datastyring
Projektet genererer en omfattende datamængde og nye behov for at krydse data.

De indsamlede data skal håndteres på en overskuelig måde og opdateres løbende. I første omgang benytter de opsøgende medarbejdere simple regneark og Praktik+.

Senere hen vil det formodentligt blive nødvendigt med en samlet databasestyring, og projektaktørerne overvejer løsninger i samspil med andre skoler. 

     

 Mellemresultater og -konklusioner, aug. 12
Det første halve års erfaringer med opbygning af partnerskaber og klynger gav anledning til konklusioner i projektet:
At opbygge partnerskaber kræver en strategisk langtidsplan, som skal tænkes sammen med klynger. Der skal arbejdes på at udvikle en ny norm, hvor byggebranchen selv tager ansvar for at stille praktikpladser til rådighed, fremfor at det er den enkelte elevs ansvar at finde sig et oplæringssted. Ønskværdigt kunne være, at virksomhederne har ml. 10-15% elever.
Praktikpladscentret kan stille ekspertise, koordination og administrativ assistance til rådighed.


Per aug. 12 har projektet opnået ca. 30 strategiske partnerskaber, hvor man samarbejder med bygherrer, virksomheder og andre organisationer.
Disse partnerskaber har indtil videre genereret 24 praktikpladser, med lovning på yderligere min. 25-30 praktikpladser. Projektet kan spotte et langtidsperspektiv for det fortsatte samarbejde i partnerskaberne.
Man har observeret, at skolens samarbejde med praktikvirksomhederne lettes via partnerskabsaftaler med deres bygherre og rådgivere.
Partnerne har givet udtryk for, at de ønsker at indsnævre kontakten på hele Sjælland til få kanaler for at have en effektiv kommunikation. Projektet har af denne grund indgået samarbejde med stort set alle skoler på Sjælland, i forhold til de partnere der har byggepladser på Sjælland. Ca. 60% af de nye praktikpladser er fomidlet til andre skoler på Sjælland, under hensyn til lokale match.

Download præsentation over mellemresultater.
     

 God praksis i struktør-SKP
Aug. 12: Aktuelt er samtlige SKP-struktørerelever fra EUC Sjælland afsat til virksomheder.

Man arbejder aktivt på en sammenhæng mellem grundforløb, hovedforløb og et samspil mellem SKP/praktik. For at følge elevens udvikling tæt, opdyrkes der en praksis omkring samtaler mellem virksomhedens oplæringsansvarlige, SKP-instruktør og elev.
Alt i alt har de nye tiltag resulteret i en overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb på 100%. Dvs. enten kommer eleverne videre i ordinær praktik eller i SKP og herfra ind i diverse klyngeperioder.
     

 Organisering af praktikpladscentret
Aug. 12: EUC Sjællands overvejelser om den organisatoriske konstruktion af deres praktikpladscenter er endnu ikke afsluttet. En dialog med partnerskolerne om mulige organisationsformer er ikke påbegyndt.

På EUC Sjælland
Indtil videre tegner der sig et billede, hvor EUC Sjællands praktikpladscenter får den overordnede styring af alle SKP-elever indenfor alle fag på skolen. Det bliver praktikpladscentret der kan få ansvar for fagligheden, det pædagogiske, elevtrivslen og det opsøgende arbejde, herunder partnerskaber og klynger.
Det skal være praktikpladscentret der vil få det overordnede ansvar for at SKP er kvalitet.
Praktikpladscentret kan sørge for at alle SKP instruktører samarbejder tæt med grundforløb og hovedforløb, om at få elever i praktik.
Praktikpladscentret kan samarbejde med de andre skoler på Sjælland, hvor det giver mening.

På tværs af partnerskolerne
Partnerskolerne CELF, ZBC og Køge Handelsskole har i anledning af projektet uddelegeret det opsøgende arbejde for dannelse af partnerskaber og klynger til praktikpladscentret på EUC Sjælland.
Indtil videre har det resulteret i, at praktikpladscentret kunne opnå forpligtigelser om korte aftaler. Via rekruttering fra de andre skoler kunne praktikpladscentret afsætte et større antal lærlinge fra  partnerskolerne i netop det geografiske område på Sjælland, hvor virksomhederne havde behov.
Målgruppen har i første omgang været struktør-, tømrer- og murerelever.
     

 Presse & præsentationer
11. sept. 12, Licitation "Klausul virker og giver lærepladser":
Entreprenør Pihl er gået nye veje sammen med EUC Sjælland for at få lærlinge på stort byggeprojekt.
Læs mere om projektet.



16. aug. 12, Licitationen: "Firmaer deles om lærlinge" (side 1) og side 2
Om de første resultater fra praktikpladscenter arbejde i byggebranchen på Sjælland, med udtalelser fra Dansk Byggeri og 3F.
Også omtalt i TV2 morgennyheder, 17. aug. 12. Inspireret af projektet.

Aug. 2012, emu.dk: "Praktikpladscentre - et landsdækkende forsøg"
Projektomtale og videointerview med projektleder Karin Parbst.

Reportagen indgår i løbende omtale af tiltag for og med skolepraktik.


30. maj 2012, artikel i Næstved: "Praktikpladser skal sikre unges fremtid"
Projektet tager højde for virksomhedernes nye planlægningshorisonter. Man organiserer virksomhederne i klynger, med mulighed for at tilbyde kortere og mere fleksible praktikperioder. Via partnerskabsaftaler med branchernes forskellige interessentorganisationer organiseres virksomhederne i klynger til samme formål.

Maj 12: "Det skal være let at sætte handling bag holdning", artikel i ´Boligen´
Projektets 4 praktikpladscentre på Sjælland vil tage det administrative bøvl, hvis virksomhederne tager elever inden for byggefag og på det merkantile område.


April 12: "Uddannelse uden netværk", artikel i Integration, 2012 nr. 1
Ansvar for at skaffe en praktikplads skal i langt højere grad løftes af erhvervsskolen, via samspil med partnere fra erhvervslivet: Kunder, leverandører og potentielle praktikvirksomheder. Dermed øges også chancen for en praktikplads hos tosprogede unge, der ikke umiddelbart har et netværk at kunne trække på.

24. apr. 12: Programmet ´Kvalitet i skolepraktikken´ mødte fin interesse, da det blev præsenteret på Danske Erhvervsskolers årsmøde via MBU og tre eksempelprojekter, heriblandt "Forsøg med partnerskabsaftaler og klyngedannelser".
Download årsmødeavisen, se omtale s. 6.
     

Virksomhedsklynger