At være en uddannelsesinstitution i et udkantsområde indebærer udfordringer og muligheder.

En af de typiske udfordringer er, at unge fraflytter udkantsområder for en karriere i større byer. Det er afgørende at kunne tilbyde attraktive uddannelser med fremtidsudsigter. Praktikpladser og SKP har i denne sammenhæng en vigtig rolle, som sikrer, at de unge kan gennemføre en påbegyndt erhvervsuddannelse.

En konstruktiv dialog med erhvervslivet om fælles visioner kan afføde praktiske tiltag. Jo mere erhvervslivet er involveret i at videreudvikle kvaliteten i SKP, jo bedre vil skolepraktikkens renommé være og dermed dens generelle anerkendelse og attraktivitet.

Den geografiske mobilitet i udkantsområder er ikke altid let for SKP-eleverne at overkomme. Ikke alene er transporttiderne lange, men elevlønnen er samtidigt lav og kan betyde en barriere for transport og evt. ophold.
Igennem praktikpladscentrets konsekvente datastyring og et intensiveret opsøgende arbejde kan udkantsskoler forsøge i videst mulige omfang at foretage et hensigtsmæssigt geografisk match mellem elev og virksomhed.
     

  
     

 Praktikmuligheder ved en begrænset elevmasse
Et lille elevantal - enten pga. begrænset søgning til faget eller lille SKP-kvotestørrelse -, kan være et problem for disponering og drift af skolepraktikken.
Antallet har ikke kun indflydelse på planlægning og udbud af SKP, men kan også påvirke elevmotivation og holdninger over for SKP.

Her er praktikpladscentrene nødt til at finde løsninger, der i videst mulige omfang er uafhængige af skolens faciliteter og medarbejderkapacitet.
  • Eablering af klynger for nye typer virksomheder med smalle oplæringsprofiler, hvor virksomhederne hver for sig kan tilbyde korterevarende oplæringsforløb.
  • Klyngevirksomhederne understøttes med det administrative og kvaliteten i oplæringen.
  • Som "døråbner" til de nye virksomheder, som kan befinde sig i branchefremmede fag, bruges VFU-perioder. 
Praksis
EUC Nordvest (Thy) har i gennemsnit ca. 3-8 ernæringsassistenter i SKP. Antallet er for lille til at kunne drive egentlig skolebaseret oplæring i selvstændige køkkenfaciliteter.
De klassiske aftagere er offentlige virksomheder, som har begrænsede normeringer og sparer ved elevoplæring. Som løsning har praktikpladscentret valgt at satse på en "2-trins-raket", godkendt og understøttet af LUU:
  1. Skolens egen professionelle kantinedrift tager SKP-elever under VFU-vilkår i korterevarende perioder. Eleverne er reelt overtallige og erstatter ikke de fastansatte medarbejdere. Oplæringen er kvalitetssikret gennem tæt personlig kontakt til praktikpladscentret og klare procedurer for praktikmålshåndtering m.m.
  2. Praktikpladscentret har udvidet deres virksomhedsportefølje med nye typer institutioner (også private udbydere), der kan tilbyde oplæring inden for udvalgte praktikmål og/eller i kortere perioder. Her starter eleverne i VFU, med sigte om delaftaler eller restlæreaftaler. Sideløbende kvalificeres de nye institutioner til at oplære elever.
     

 Virksomhedsklynger i udkantsområder
Netop i udkantsområder kan klyngedannelse gøre en forskel for det samlede antal praktikpladser. Ved at samle virksomheder i klynger, er der et stort potentiale i at imødegå typiske barrierer og at opnå fordele:

Forundersøgelser havde vist, at virksomheder typisk mangler kendskab til den faglighed som en elev kan bidrage med, hhv. virksomheden kan oplære inden for.
Særligt mindre virksomheder skyer den administrative byrde, der er forbundet med at tage en elev (løn, AER, forsikring, etc.).
Flere virksomheder er sikre på, hvordan de skal gribe et uddannelsesforhold an. Klynger er oplagte rammer for udveksling om oplæring - hvordan får man det bedste ud af sin elev?

Der er dog stor forskel imellem de faglige områder, hvor meget behov der består for formalisering af klynger og aftaler. Lige præcist udkantsområder er præget af stor nærhed mellem virksomheder og den eller de opsøgende medarbejdere. En formalisering kan virke "kunstig" i nogle tilfælde.
    Praksis
    Som forsøg i udkantsområder har man arbejdet intensivt med at etablere virksomhedsklynger på:
    • Campus Bornholm- for tømreruddannelsen
    • Svendborg Erhvervsskole - for samtlige skolens SKP-ordninger
    • UC Holstebro - for bl.a. gastronomuddannelsen
    • EUC Nordvest - for uddannelserne til ernæringsassistent og til industriteknik
    • Skjern Tekniske Skole - smedeuddannelsen

    Ved hjælp af klyngerne ville man opnå en forpligtigelse og grundlæggende vilje til at tage en elev i en given periode, alt imens skolen skulle klare "det administrative bøvl". Idet ca. 50-75% af virksomhederne aldrig havde haft en elev før, blev det samlede antal praktikpladser øget betydeligt.

    Man anvendte korte VFU-perioder, dels for overhovedet at skabe kendskab til erhvervsuddannelsen og at imødegå forbehold hos virksomheder, dels for at opnå gode match med eleverne. Allerede i forsøgsperioden førte en del VFU-forløb i de nye virksomheder/brancher til restlæreaftaler.

    EUC Nordvest har med stor succes arrangereret udvekslingdage for de nye klynger. Her har virksomhederne fået udleveret elevmapper og er blevet introduceret til typiske spørgsmål omkring oplæringsforhold.

    Campus Bornholm har udviklet en særlig variant, hvor hver klynge får tildelt administrativ assistance fra en større, administrationsstærk virksomhed i klyngen.

    Dette "administrationsselskab" ("moderselskab") bliver støttet af praktikpladscentret.
    Download eksempel, okt. 2012

         

     Profilering via faglig innovation
    Typisk er udkantsområderne præget af enten mange små virksomheder (fx Bornholm, Thy, Nordjylland, Sydfyn), hvis ikke der også befinder sig en enkelt stor koncern (fx Sønderjylland). Her "opsluges" de små virksomheder ofte af den daglige drift, og innovation kommer gerne udefra.

    Det giver praktikpladscentrene et forspring ved afsætning af elever, hvis disse aktivt kan bidrage med faglig fornyelse.

    Praksis
    EUC Nord
    er gået sammen med erhvervslivet om at satse på højkvalitets efteruddannelse på nicheområder. Det tiltrækker kursister fra hele landet og smitter positivt af på erhvervsuddannelserne.

    Campus Bornholm, hvor prisbelønnede kokke er uddannet, har målrettet opdyrket et fagligt innovativt gastronommiljø. Især SKP-elever praktiserer helt nye former for madlavning.
    "Cuisine de l´ecole" profilerer SKP-elevernes særlige kompetencer, ved at give dem chance for at demonstrere deres kunnen for store lokale begivenheder som Hammerhus-koncert. SKP-elever bidrager endda ved efteruddannelsesaktiviteter. Denne udvikling har ført til anerkendelse i branchen, hvor man ofte er nødt til at orientere sig smalt og derfor har brug for at få fornyelse ude fra.

    Skolens praktikpladscenter ´Fleksibel Praktik´ har netop overført konceptet til SKP for tømrere (efterår 2012). Her er man begyndt at arbejde på 0-energi-huse og satser på, dermed at kunne afsætte elever som innovative fremtidige medarbejdere.
         

     Ressourcer og økonomi
    Trods erhvervslivets idealisme omkring det at sikre faglært arbejdskraft gennem uddannelse i udkantsområder, "skal det kunne betale sig!". Praktikpladscentrenes opgave er også at tænke lønsomhed på egne vegne og at rådgive arbejdsgivere, der har fokus på bundlinje.

    Virksomheder vil være interessert i den bedst mulige afvejning af tilskudsmuligheder for diverse typer praktikaftaler.
    Praktikpladscentrets arbejdsgiver - erhvervsskolen - vil være interesseret i bæredygtige løsninger, der ikke belaster skolens økonomi.

    Her kan med fordel tænkes nye praksisformer for samspil med erhvervslivet, fx placering af SKP i ledig virksomhedskapacitet eller et fagligt og økonomisk samspil om non-profit opgaver.
    Praktikpladscentret kan i givet fald også argumentere for godtgørelse af visse udgifter for elever under VFU-aftaler, fx for arbejdstøj, transportudgifter, mobiltelefon eller andet.

    Praksis
    EUC Nord og Svendborg Erhvervsskole har gennem en flerårig kvalitetsindsats og tæt dialog med erhvervslivet opnået virksomhedernes tillid og åbenhed over for nye tiltag.

    EUC Nord har etableret personvognsmekanik-SKP med et center, beliggende i lokaler hos en af de største autovirksomheder i Nordjylland. Her er der mulighed for at reparere personalets og skolens biler. Aftalen er baseret på solide kalkulationer og er kommet i stand gennem tillidsfuldt personligt samarbejde.
    Centrets fysiske placering hos en meget engageret mester betyder både, at eleverne må deltage i fagligt spændende møder, og at der er chance for mindre praktikaftaler. Yderligere støtter mesteren offentligt op om arbejdet i centret.
         

    praktikpladscentre