Virksomhedsklynger har til formål at sikre elevernes uddannelse via en portefølje af forskellige kortere eller længerevarende praktikaftaler.
Klyngedannelse er dermed en måde at systematisere skolernes kontakt til potentielle virksomheder på og at øge antallet af uddannelsernes samlede praktikvirksomheder.
     

  
     

 Klyngedannelse
Flere praktikophold i forskellige virksomheder kan sættes sammen til et samlet hovedforløb for den enkelte elev, eventuelt suppleret med perioder i skolebaseret skolepraktik eller i virksomhedsforlagt undervisning.

Klyngedannelsen forudsætter et opsøgende arbejde fra skolernes side. Denne opgave kan løses på forskellige måder:
  1. Direkte kontakt til potentielle virksomheder, der kan indgå i en klynge. De enkelte virksomheder kan  enten bidrage med en specialiseret faglighed eller kunne tilbyde oplæring inden for samtlige praktikmål af en uddannelse.
  2. Indirekte kontakt via en kanal: En brancheorganisation, et erhvervsråd, en større kunde (fx bygherre), et netværk af lokale virksomhedsfolk, personlige kontakter via ambassadører, el.lign.

Virksomhederne kan tilknyttes via mere åbne hensigtserklæringer eller forpligtigende partnerskabsaftaler.

     

 Det opsøgende arbejde
Det opsøgende arbejde organiseres, således at det passer til den lokale erhvervsstruktur og forholdene i brancherne.

Nogle skoler foretager det opsøgende arbejde udelukkende med det formål at få virksomheder til at indgå i klynger, hhv. at opnå en eller anden form for praktikaftale.
Andre skoler integrerer dette opsøgende arbejde i deres øvrige henvendelser til virksomhederne, såsom tilbud om efteruddannelse, rådgivning om nuværende praktikelever, etc.

Følgende meget forskellige løsninger er velafprøvet på forskellige skoler:
  • Personlige besøg fra praktikpladskonsulent, mhp. afsætning af elever i ordinær praktik og/eller "klyngepraktik". Til understøttelse bruger flere skoler en "elevmappe", med korte elevprofiler, beskrivelser af uddannelserne og konkretiserede praktikmål.
  • Særligt udvalgte konsulenter (typisk erfarne faglærere) afsættes til at identificere og opsøge nye typer virksomheder. Når klyngerne et etableret, overgår driften af klyngerne til det ordinære praktikpladsarbejde.
  • Telefonisk mødebooking via professionelt bureau, med opfølgende besøg fra skolens virksomhedskonsulent.
  • Professionel konsulent til etablering og aktiviering af kanaler til virksomheder.
  • Frivillige praktikambassadører formidler i deres egenskab som fagfolk kontakt til lokale potentielle klyngevirksomheder.
  • Partnerskabsdannelse med organisationer / institutioner, der disponerer over (potentielle) praktikvirksomheder. Fx kommuner, bygherrer, boligselskaber, m.fl.
     

 Klyngetyper
Klynger kan formes ud fra forskellige kriterier og med forskelligt sigte.

Fagligt specialiserede klynger
Hvor det fagligt giver mening, kan den enkelte uddannelse deles op i "kategorier" af praktikmål. Fagligt specialiserede virksomheder kan tilknyttes klynger med en eller flere kategorier af praktikmål. Det samme gælder virksomheder, hvis forretningsmæssige hovedformål måske ligger uden for uddannelsens faglighed, men som kan oplære inden for et snævert felt.

Download eksempel fra tømreruddannelsen,
anvendt på Københavns Tekniske Skole (juni 2012).

EUC Lillebælt har med samme formål foretaget en opdeling af smedeuddannelsens praktikmål. Bilag aktuel version (dec. 12) rekvireret fra EUC Lillebælt.

Skjern Tekniske Skole arbejder i smedeuddannelsen med en "uddannelsesmodel" (dec. 12), der tilordner praktikmål til forskellige praktikperioder.
 


Klyngebank

Mange, især mindre virksomheder har en kort planlægningshorisont. Derfor er det svært at overskue kapacitet for en elev over en årrække, imens en generel interesse kan bestå. Skolen er nødt til at forhøre sig ad hoc ved behov.
Her indgår interesserede virksomheder i en "klyngebank". Elevernes enkelte uddannelsesforløb, med de forskellige praktikvirksomheder, sammensættes efterhånden som uddannelsen skrider frem. Her kan der også indgå udlandsophold. Klyngen for den enkelte elevs uddannelse dannes ikke på forhånd.

Eksempelvis har Herningsholm oprettet en pulje med tandklinikker, der ønsker at få elever i første omgang i korte VFU-forløb, med potentiel mulighed for restlæreaftaler. Praktikuddannelsen til tandklinikassistent er til dette formål blevet opdelt i 9 moduler med praktikmål, der sikrer en faglig progression for den enkelte elev.

Regionale klynger

Når praktikperioder skal organiseres fra distancen, giver det mening at danne geografisk afgrænsede klynger. Det gælder især, når skolen er landsdel- eller  landeskole, da det kan have betydning for eleverne at være i nogenlunde geografisk nærhed af deres bopæl.

Som landeskole for entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker uddannelsen, har Erhvervsskolerne Aars defineret geografiske regioner for "oplæringsringe". Til hver oplæringsring er der tilknyttet et vist antal virksomheder, som serviceres af den opsøgende konsulent mhp. praktikperioder.

Partnerskaber
Der dannes partnerskaber med organisationer, som har adgang til praktikvirksomheder. Måske har organisationerne i kraft af deres funktion eller renommé endda direkte indflydelse på en beslutning om lærepladser i virksomhederne. Organisationer kan være: Regionale erhvervsråd, Rotary, kommuner, bygherrer, m.fl.

EUC Sjælland arbejder målrettet på et samarbejde med beslutningstagere på byggesektoren om klyngedannelse og oprettelse af (korterevarende) praktikaftalter. Praktikaftalerne er knyttet til de entrepriser, der udføres for opdragsgiverne. Der kan være tale om sociale klausuler eller frivillige forpligtigelser. 
     

 Gevinster for virksomheder
Virksomheder kan have forskellige motiver for at være tilknyttet et praktikpladscenter i en klynge.
Det kan være et forretningsmæssigt pres via sociale klausuler o.lign. Men ellers omhandler umiddelbare tilbagemeldinger fra virksomhederne deres sociale engagement eller deres ønske om at sikre faglært arbejdskraft til branchen og til regionen.

Virksomhederne kan også selv få tilført værdier ved at være del af en klynge:
  • Det ligger i konceptet for et praktikpladscenter, at skolen hjælper med "det administrative bøvl" ved det at have en elev. Selvom skolen ikke må udføre opgaver som et "administrationselskab", kan skolen assistere virksomhederne med procedurerne.
  • Brancheafhængigt kan der være interesse i, at skolen organiserer netværksaktiviteter i klyngerne.
  • Virksomheden kan markedsføre sig med sit sociale engagement over for sine kunder.
  • Virksomheden kan få viden og hjælp fra skolen om, hvordan virksomheden kan få opfyldt forpligtigelsen fra en social klausul.

Praksis
EUC Vest udstiller "certifikater" til klyngevirksomheder. Her beskrives skolens såvel som virksomhedens forpligtigelser.
Certifikaterne er underskrevet af skolens ledelse og uddeles personligt.
Download eksempel.
   



EUC Sjælland afholder workshops for sine klynger med bygherrer om krav ved udbud og sociale klausuler. Skolen forklarer om uddannelsessystemet, herunder de forskellige muligheder for uddannelsesaftaler, praktikmuligheder og SKP.
Dermed får bygherrerne mulighed for at føre en kvalificeret dialog med deres leverandører om oprettelse af praktikpladser, med lange eller korte aftaler.

     

praktikpladscentre