Nedenstående metoder og anbefalinger er et sammendrag fra flere projekters resultater.

Flere projekter har været i intensiv dialog med virksomheder, som grundlag for at kunne udpege indsatsområder til videre udvikling af SKP.
Andre projekter har arbejdet målrettet med en forbedring af skolepraktikkens omdømme i offentligheden, fx ved at udføre spændende arbejdsopgaver for sociale og almennyttige organisationer / institutioner.
     

  
     

 Non-profit opgaver
Tanken bag non-profit opgaver er, at SKP-elever udfører faglige opgaver, der ellers ikke ville blive løst, typisk for almennyttige organisationer.

Arbejdsopgaverne gavner elevernes faglige udvikling, samtidigt med at organisationen har fået løst et problem.
Aktiviteter for samarbejdspartnere ude af huset kan samtidigt blive anledning til at optimere egne processer omkring SKP-ordningerne, fx informationsmaterialer om SKP, datastyring og håndtering af praktikmål.
Yderligere kan der tilføres faglige udfordringer, når flere SKP-ordninger involveres i en tværfaglig opgave. Flere skoler har udviklet diverse systemer til "ordrestyring" og kvalitetssikring.

Det er altafgørende, at de respektive lokale uddannelsesudvalg involveres og godkender projekterne. Idet SKP ikke må blive en konkurrenceforvridende faktor, skal LUU afgøre, om opgaverne må gennemføres og under hvilke vilkår.
Kommercielle opgaver er i princippet tænkelige og praktiseres under snævre konditioner på enkelte skoler. Igen er det LUU, der afgør rammerne.

For at holde styr på et stigende antal opgaver i SKP - også de udefra kommende - har flere skoler udviklet "ordrestyringssystemer", både online og offline. Ordrestyringen er især gavnlig, når opgaverne går på tværs af flere SKP-ordninger.

Praksis
  • Et sjællandsk koncept for non-profitopgaver har medført win-win for skoler og lokale virksomheder. Igennem en åben dialog med lokale mesterforeninger og almennyttige institutioner har maler SKP-elever udført vægmalerier på en lang række almennyttige institutioner. Institutionerne betaler selv materialeudgifterne.
    Væggene har skabt malerfaglig udvikling, faglig stolthed hos eleverne, høj bevågenhed i pressen og genereret nye opgaver til firmaer (2011-2012).
  • Hansenberg har udviklet en database for opgaver, der kommer ind til SKP fra eksterne kunder. Formålet er, at instruktør og elever kan se og løbende opdatere status af en given opgave. Databasen er oprettet for samtlige SKP-ordninger, hvor man opererer med eksterne kunder.
    For at oprette opgaver, er det nødvendigt at afdække produktionsflow´ene ved SKP-opgaver. Download vejledning for beskrivelse af produktions flow.
     

 Pressen
Et offensivt pressearbejde har klart indflydelse på skolepraktikkens renommé i offentligheden. Det er især den lokale presse, der kan være en værdifuld samspiller til dette formål.

På mange skoler har man afsat ressourcer til at servicere pressen. Men man kan også komme langt, selv når skolen ikke har en professionel journalist el.lign.
 
SKP-instruktøren er ofte den bedste kilde til de gode historier, da han/hun kender alle detaljer og reaktionen fra omverden. Spændende billeder haves også for det meste, da flere og flere SKP-ordninger er begyndt, systematisk at dokumentere deres aktiviteter.

Praksis
For en lang række eksempler om publiceringer i den lokale eller landsdækkende avis, TV, radio, hjemmesider, fagblade, m.m., se her.
     

 LUU - lokale uddannelsesudvalg
Holdningen over for SKP varierer meget fra region til region og fra fag til fag. Et stærkt LUU kan være med til at iværksætte store positive forandringer for SKP-eleverne. Dermed sikres i sidste slutning også branchens fortsatte forsyning med dygtig faglært arbejdskraft.

Afvisende holdninger hos LUU kan bero på reelle dårlige erfaringer eller bare negative antagelser. Der kan også være forbehold over for nye tiltag, såsom omstrukturering i uddannelsen eller nye opgavetyper til eleverne.

I alle tilfælde er en vedvarende dialog et velafprøvet middel:
  • En vedvarende forsyning af LUU med information om SKP eller praktikpladscentret er et solidt grundlag.
  • Forbehold hos LUU skal selvfølgeligt tages alvorligt og undersøges på de antagne risici. Skolen kan evt. foretage kalkulationer som diskussionsgrundlag.
  • Planlægning af nye tiltag kan anskueliggøres gennem eksempler: Dokumentation af udviklingsprocesser hos SKP-elever, konkretisering af arbejdsopgaver i lokalsamfundet eller i andre regioner, udsagn fra arbejdsgivere / tillidsmænd, etc.
  • En række små fremskridt kan betyde meget for den langsigtede udvikling!

Holdningsbearbejdning betyder også at arbejde med relationer og tillid. Det foregår over tid og kræver vedholdenhed og åbenhed over for hinandens synspunkter.

Praksis
På EUC Vest støtter malerfagets LUU etablering af virksomhedsklynger, med tilknytning til praktikpladscentret. Download pressemeddelelse (2. aug. 12).

På Kold College afklares hver større anlægsopgave for eksterne kunder med mesterforeningen.
Det har efterhånden ført til flere seriøse aktiviteter for SKP-eleverne og har dannet grundlag for et godt renommé i lokalsamfundet (2011-2012).

På UC Holstebro bidrager metaluddannelsernes LUU til at udbrede kendskab til praktikmål i virksomhederne, ved at uddele små plakater med oversigter over praktikmålene.
     

 Intern udvikling gennem dialog
Et samspil med lokalsamfundet kan med fordel benyttes til at optimere egne SKP-procedurer. Det vil være en kontinuerlig proces. 



Download ´centrifugalmodel´, Roskilde Tekniske Skole, 2012

Centrigufalmodellen tager udgangspunkt i den skoleinterne del af samspillet med lokalsamfundet.
En dialog med praktikvirksomheder afdækker udviklingspunkter for deres lokale SKP-ordninger.
På denne baggrund udarbejder instruktørerne indsatsområder og lokale handlingsplaner, som omsættes til konkrete forbedringer.
Afslutningsvist måles forbedringerne, og de fremlægges for virksomhederne. Forbedringsspiralen vil derefter fortsætte.

I centrifugalmodellen leveres også jævnligt output (elever!) til de eksterne partnere. Modellen er videreudviklet ud fra til Demings procesforbedringsmodel.

Praksis
Roskilde Tekniske Skole med partnerskoler har videodokumenteret deres dialog med praktikvirksomheder. Derigennem udpegede SKP-ordningerne udviklingspunkter, som blev indarbejdet i handlingsplaner (2011-2012).
     

 Holdninger internt på skolen
En succesrig holdningsbearbejdning i lokalsamfundet indebærer at se på holdninger over for SKP, også på egen skole.

En god tone og positiv omtale bidrager til at fremme fokus på kvalitet og faglig stolthed. Skolerne kan og bør også arbejde med renomméet internt på skolen. 
Se oversigt over gode eksempler (feb. 12).
     

skolepraktik