Skolepraktik indgår som praktikperioder i erhvervsuddannelsernes vekseluddannelsessystem. Et godt samspil mellem skole (teori) og praktik (praksis) understøtter elevens udvikling, med de kompetencemål, som eleven skal opnå.

Under visse forudsætninger kan det være hensigtsmæssigt at tilpasse rammerne for elevens uddannelse, således at de bedst muligt fremmer elevens udvikling og chancer for en ordinær praktikplads.
     

  
     

 Samspil mellem teori- og praksisperioder
Et aktivt samspil mellem mellem skoleforløbene og praktikforløbene har en positiv effekt på elevernes oplevelse af uddannelsen som en helhed.

Samspillet kan med fordel organiseres ud fra et fagligt fokus.
Elever med ordinære former for praktikaftaler har ofte brug for at kunne genkende deres virksomhedserfaringer i den teoretiske sammenhæng, og omvendt.
Hos SKP-elever kan der være et problem, når SKP-opgaverne ikke har været tilstrækkeligt forankret i praksis. Dermed mangler der noget meningsgivende, som lægger op til den teoretiske undervisning.

Praksis

  • På Skive Handelsskole har man med overbevisende succes etableret en systematisk faglig udveksling.
    I SKP forbereder man eleverne på de kommende teoretiske emner ved at lade dem arbejde med dem i praksis. Det har hos SKP-eleverne resulteret i markant forbedrede karakterer, øget selvtillid, større åbenhed, samt stor tilfredshed hos personalet. Undervisere og instruktører har i fællesskab udarbejdet en årsplan for placering af faglige temaer (2012).
  • Silkeborg Tekniske Skole, Silkeborg Handelsskole og Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus benytter portfoliometoden som et bindeled mellem skole- og de forskellige praktikperioder. Portfolio er blevet gjort obligatorisk for samtlige uddannelser på de tre skoler, hvor det i første omgang har handlet om at få eleverne til at dokumentere deres arbejde og reflektere oveer læringen. Portfolioerne uploades til Elevplans mapper "arbejdsportfolio" og afslutningsvist til "præsentationsportfolio".
    De næste skridt vil indebære en kvalitetssikring af portfolio metoden, hvad angår fx korrekt stavning, hensigtsmæssig struktur og kriterier til mediebrug.
    Tips om e-portfolio i erhvervsuddannelser, se emu.dk (2010).
     

 Skolepraktik som innovationsrum
Netop fordi skolepraktik er tæt på skolen, kan SKP afprøve omgående i praksis, hvad eleverne har lært i skoleperioden.

Undersøgelser viser, at elever, der delvist eller helt er udlært i SKP, har gode chancer for at opnå ansættelser i deres fag (Helms Jørgensen & Juul, 2010). Statistikker viser, at den største del af SKP-eleverne opnår restlæreaftale i en praktikvirksomhed.
SKP-elever kan således blive de første elever, der bringer faglige fornyelser og innovation ind i deres brancher.

Praksis
  • Syddansk Erhvervsskole og Svendborg Erhvervsskole har velafprøvet introduktion af digitale produktionskort i byggefaget. Produktionskortene kvallitetssikrer og optimerer det tværfaglige samarbejde på en byggeplads, via arbejdsbeskrivelser, tegninger og links til produktdatablade.

    Både på grundforløb og i SKP lærer eleverne at udfylde kort med de forskellige faglige aspekter af en opgave - tømrer, murer, VVS, m.fl.
    Dermed bliver SKP-elever de første lærlinge, der i praksis afprøver kortene ved byggeopgaver. Download skabelon som power point version. En yderligere digitalisering til mobilt online brug er under overvejelse.
  • Campus Bornholm har med sin gastronom-SKP foretaget en benhård satsning på innovativ faglighed (2012).
    Som frokostrestaurant "Cuisine de la ecole" fik man eleverne til at arbejde med innovation i madlavning og gode SKP-opgaver. Man benytter de lokale virksomheder, imens SKP træder til, når sæsonen på Bornholm lukker ned. SKP-instruktøren har fået gode rammer i form af topprofessionelle køkkenfaciliteter til rådighed. Her arbejder man med "eventcatering" og har opnået positiv opmærksomhed i pressen såvel som i branchen.
    Eksempler:
    Beværtning af 900 gæster ved Hammerhuskoncerten, deltagelse af SKP-elever i Nordisk Film i Valby og beværtninger ved møder i offentlig regi. Merkantile SKP-elever inddrages til administration ved eventcatering.
    Samlet er SKP´ens omdømme røget til tops, og SKP-elever bidrager nu ved efteruddannelse af private og professionelle i Ny Nordisk Mad.
  • På Skive Handelsskole har SKP-eleverne selv taget initiativ til et 24 timers-camp (aug. 2012), hvor man ville udarbejde forslag til den faglige videreudvikling af skolepraktikken. Det lykkedes over forventning, og skolepraktikkens ledelse godkendte efterfølgende elevernes prioriterede forslag. Heri indgik bl.a. et landsdækkende samarbejde med andre SKP-elever, opsøgning af sponsorater og nye SIMU-funktionaliteter.
     

 Ændrede strukturer i uddannelsen
Når elever ikke opnår praktikaftaler inden hovedforløbet, kan det skyldes flere forhold. Én af faktorerne er muligvis branchens aktuelle behov for givne faglige kompetencer hos eleverne.

Hvis branchens efterspørgsel kan dækkes af elever, der har en større teoretisk ballast, kan det give mening at samle og rykke de første skoleperioder så langt frem i elevernes hovedforløb som muligt.

SKP kan i denne model fungere som en ramme for det praktikpladsopsøgende arbejde mhp. at opnå korte aftaler eller restlære. Korte mellemliggende VFU-forløb kan have en socialiserende effekt eller tjene som springbræt til ordinære aftaler.

Skolernes erfaringer bevidner, at en del af de elever, der starter i SKP, har brug for en yderligere personlig modning, for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Dette behov kan dækkes gennem en sideløbende intensiv elevvejledning i SKP.

Praksis
  • Flere skoler har gode erfaringer med at trække de første skoleperioder så langt frem som muligt i elevens hovedforløb. Her har virksomhederne tilkendegivet, at de er glade for at få elever, der har opnået visse kompetencer. Modellen er velafprøvet bl.a. i byggefag (EUC Vest) og hos skovteknikere (Skovskolen).
  • En mere generel omorganisering af autouddannelsens hovedforløbEUC Syd førte trods ihærdig indsats ikke umiddelbart til positiv modtagelse hos branchen i regionen Sønderjylland. Over 100 virksomhedsbesøg, gennemført af forskellige konsulenter med forskellige opsøgende metoder, resulterede ikke i tilsagn om praktikaftaler på ændrede uddannelsesvilkår. Det vides ikke, om Sønderjyllands særlige erhvervsstruktur eller andre, endnu uidentificerede forhold spiller ind på branchens tilbageholdenhed.

De varierende praksiserfaringer tillader dermed ingen generelle konklusioner.

     

 Kontinuerlig vejledning
Det er ikke kun det faglige sampil mellem skole- og praktikperioder, der sikrer elevens helhedsforståelse af uddannelsen.
Lige såvel sikrer en gennemgående personlig vejledning fra grundforløbet til den afsluttende fagprøve sammenhængskraften i uddannelsen og støtter eleven hele vejen igennem.

En "gennemgående vejledning" behøver ikke nødvendigvis være udført af den samme person, men det er væsentligt, at den oparbejdede nærhed til eleven ikke forsvinder mellem de forskellige stationer i løbet af elevens uddannelsesvej.

Det indebærer kendskab og hensyn til bl.a. følgende:
  • Elevens baggrund og evt. barrierer for et let uddannelsesforløb: Faglige svagheder, indlæringsvanskeligheder, personlige eller sociale problemstillinger
  • Elevens ressourcer: Personlige kontakter og interesser, faglige styrker, etc.
  • Elevens (aktuelle) behov
  • Forslag til aktiviteter og tiltag til den videre støtte af eleven

Praksis
IBC Kolding har samlet erfaringer
med netværksdannelse omkring eleven (2012).
På praktikcentret arbejder skolens praktikvejledere (= SKP-instruktører) tæt sammen med skolens elevpladskonslenter (= praktikpladskonsulenter) og praktikvirksomhederne, med Ungdommens Uddannelsesvejledning, med de forskellige jobcentre i regionen og også med andre uddannelsesinstitutioner.

Denne helhedstænkning berører også juridiske barrierer og beføjelsesområder, der endnu ikke er endelig udforsket.
Dog har det allerede nu vist sig, at det ikke mindst er de mere uafklarede unge og elever med pressede sociale forhold, der får gavn af den øgede sammenhæng omkring den enkelte.
Download grafisk oversigt (nov. 12).
     

skolepraktik