Projektet har involveret en række arbejdsgivere, for at inddrage branchernes lokale behov og for at udarbejde realistiske løsninger:

Kig Ind Klip	Larsens Eftf. ApS
Palmesalonen	Kirkebjerg A/S
Salon Royal	Jens Kristiansen VVS A/S
Epoke A/S	Petrowsky A/S
Dansk Rustfri A/S	Tømrerfirma Damgaard Nielsen A/S
Auto-Centralen Nord
Kirkebjerg A/S	ACO-ENGINEERINGA/S
Bisgård & Boysen ApS	Formand LUU/arbejdsgiver/mekaniker
Chr. og Kaj Nielsen A/S	Formand LUUBlik- og Rørarbejderforbundet
M.R. Biler Kolding ApS	3F Trægruppen

17. sept. 11: Projektet har afholdt sit første succesfulde fokusgruppemøde. Efter en fælles indledning delte vi fokusgruppedeltagerne i uddannelsesretninger. Der var alle steder en rigtig god og dynamisk dialog, og arbejdsgiverne udviste stor interesse for på forskellig vis at lade sig involvere i konkrete tiltag der skal arbejdes videre med i projektet.

SKP-auto har forberedt sit første tiltag til kvalitetsforbedring. I samarbejde med forskellige læremestre indenfor autobranchen i Kolding har HANSENBERG beskrevet et forløb, hvor eleven, skolen og mestrene kan skabe en helhed.

Der er lagt vægt på, at eleven kan vise ansvar for sin egen uddannelse, for derigennem at kunne skabe sig mulighed for en ordinær uddannelsesaftale.

I samarbejde med LUU, oprettes et korps af virksomhedsmentorer, som tilknyttes de enkelte elever. Et SKP-forløb over 9 måneder skal sikre, at eleven kommer tættere og tættere på virksomhederne og gerne ender med en ordinær læreplads.

Download beskrivelsen af forløbet.

Dec. 12: Hansenberg har taget modellen for vurdering elevens individuelle udvikling i brug.

Modellen bruges som et værktøj i personlige samtaler mellem elever og instruktører. Værktøjet bringer eleven i en refleksionssituation ”hvor kom jeg fra og hvor skal jeg hen”.
Nogle instruktører inddrager i fremgangsmåden, at eleven demonstrerer de produkter som han har arbejdet med i forløbet.
If. projektleder bidrager værktøjet til at højne skolepraktikken kvalitetsmæssigt.

Download

• Introduktion til brug af "Ressourceprofilen"
• Ressourceprofil i forbindelse med afklaring af elevens "egnethed" / EMMA

Kompetencespindet er velafprøvet på flere uddannelser med henblik på implementering.
Resultater på elevernes deltagelse er gode. Der arbejdes på, at Skp-instruktørerne får nemmere ved at bruge værktøjet i deres arbejde med eleverne.
Værktøjet fokuserer på elevernes samlede ressourceprofil, dvs. både de faglige, sociale og personlige kompetencer. EMMA-kriterier inddrages.

Eksempel frisør, okt. 12, forløb for EMMA og kompetencevurdering

1. Eleverne indstilles til SKP efter grundforløbet af deres respektive lærere, efterfulgt af karensperioden. I slutningen af karensperioden kommer eleven til en EMMA samtale hos SKP-instruktøren. Her vurderes, om eleven er helt klar til at komme i SKP.
   Har eleven nogle ”minusser” med fra grundforløbet, tager SKP-instruktøren dette op med den pågældende elev, som så får chancen for at rette op på dette.
2. SKP eleven kommer til en EMMA samtale inden hvert hovedforløbsperiode.
3. Eleven er til EMMA samtale efter hvert eneste VFU forløb. Går en elev lige fra det ene VFU forløb til det næste, tager instruktøren en EMMA samtale med eleven på telefon. Dette er alen pga. tidsnød, da det som regel ikke kan lade sig gøre at nå ud til eleven.
   
4. I alle SKP-praktikforløb på skolen er EMMA kriterierne med i instruktørens overvejelser, når eleven arbejde bedømmes.
5. I alle VFU perioder indsamler instruktøren oplysninger om eleven. Oplysninger som instruktøren efterfølgende tager op med eleven under hensyntagen til EMMA.
   

Der arbejdes på at inddrage ”spindelvævet”, ligesom der arbejdes på at få inddraget en logbog. Dette er især et arbejdsgiverønske, da de så vil kunne rette de forskellige opgaver til, så de passer til det, eleven i forvejen kan og har arbejdet med. Dette vil i sagens natur bringe eleven længere rent læringsmæssigt med henblik på, at nå længere i forhold til egentheden.

Eksempel VVS-instruktør Carsten
"Martin vil blive bedre på sigt pga. at der er sat fokus på resultaterne her og nu – vi får afstemt forventninger og beskrevet hvorledes resultaterne kan forbedres.
Martin er blevet rigtig god til at reflektere over egen læring og forholde sig til forbedringer."

Hansenberg har udarbejdet en database for opgaver, der kommer ind til SKP fra eksterne og skoleinterne kunder. Formålet er, at både instruktør og elever kan se og løbende opdatere status af en given opgave.
Databasen er oprettet for samtlige SKP-ordninger, hvor man opererer med eksterne kunder.

Et "ordrestyringssystem"
Til den konkrete omsætning af databasen til et "ordrestyringssystem"
benytter skolen et internt lukket helpdisk system, hvor medarbejdere kan angive en opgave til skolens IT-afdeling og Byggeservice.
Systemet tillader kun medarbejderne adgang. Dette system håndterer nu også skolens interne ordrestyringssystem for SKP-opgaver inden for uddannelser med SKP.
Efter ledelsens godkendelse vil systemet blive markedsført over for skolens medarbejdere, der herefter kan melde opgaver ind.

Afdækning af skolens interne produktionsflow ved SKP-opgaver
Udfordringen er ift. systemet, hvordan eksterne kunders ordre kan indarbejdes i systemet. Til dette formål er de i interne procedurer blevet beskrevet. En medarbejder har interviewet de pågældende instruktører og andre invoolverede til dette formål.

Download vejledning i beskrivelse af produktions flow i SKP-ordninger på Hansenberg (okt. 12).

Hansenberg har benyttet projektets rammer til at professionalisere brugen af praktikmål i flere af Hansenbergs SKP-ordninger:

• Frisør: Har udarbejdet en omfattende samling af opgaver, med tilordning til de enkelte praktikmål
• Tømrer: Har omsat tømreruddannelsens logbog til Word-dokumenter mhp. afkrydsning af praktikmål på "med vejledning" og "uden vejledning"
• VVS: Har omsat VVS-uddannelsens praktikmål til Word-dokumenter med afkrydsningsmulighed for "med vejledning" og "uden vejledning"
• Personvognsmekaniker: Har periodiseret uddannelsens praktikmål og omsat til Word-dokumenter med afkrydsningsmulighed for "med vejledning" og "uden vejledning".

På fokusgruppemødet i projektets start, drøftede vi de deltagende virksomheders muligheder for at bruge deres lokaliteter til SKP-opgaver.

Mekanikeruddannelsen
Dette har været forsøgt etableret på mekanikeruddannelsen, men har ikke været muligt, fordi ingen virksomheder har været interesseret i et sådant samarbejde.
I samme forbindelse blev drøftet, hvorvidt nogle virksomheder kunne se en værdi i at lægge reelle opgaver i SKP, hvilket ingen virksomheder så positivt på.

Tømreruddannelsen
Der er indgået et samarbejde med enkelte tømrervirksomheder, der ønsker at samarbejde om at gøre SKP-elever klare til særlige opgaver i virksomhederne.
Fx: En tømrermester vil i maj 2012 iværksætte en større opgave med opsætning af gipsvægge.  De elever der kan magte opgaven, gives de nødvendige kompetencer virksomheden ønsker – og der iværksættes et VFU.
Endvidere har tømrerne udarbejdet arbejdssedler og sygemeldinger.

Region mesterskaberne har været forsøgt planlagt på de tekniske uddannelser. 

Konklusionen er, at det nærmest er umuligt at få et sådan arrangement gennemført.
Skolerne har meget forskellige procedurer for, hvordan der arbejdes med SKP-elever. Generelt arbejder alle skoler systematisk med at få eleverne i VFU. Det betyder at skolerne ofte har meget få elever ”hjemme” i SKP.  Hvis et mesterskab skal lykkes gennemført, vil skolerne være nødt til at kalde elever hjem fra VFU til SKP. Det skønnes at forringe elevernes chancer for at få en uddannelsesaftale.  Hansenberg har derfor valgt at lukke dette delprojekt.